Det er faktisk et par hårde norske UCI-cykelløb, som de danske ryttere har domineret i denne uge.

Hadeland GP, hvor Rasmus Guldhammer og Lasse Bøchmann sluttede hhv. 1 og 2, er blevet sammenlignet med en belgisk éndagsklassiker, fordi ruten er så kuperet. Jeg havde sidste sommer selv lejlighed til at besøge den stejleste stigning på Hadeland GP-ruten, nemlig bakken på Knestanggate (se billedet). Flere steder nævnes, at den stiger med op til 20%, men mine målinger viste, at tallet faktisk er 25,5% (med en enkelt måling, der viste lidt mere).

Dermed er Knestanggate lige så stejl som Christian Winthersvej i Vejle, Danmarks stejleste gade.

Ringerike GP er heller ikke nogen walk in the park, men også her blev det i år til dansk sejr, denne gang ved Magnus Cort. Cort er tydeligvis bygget til de klassikerlignende ruter. F.eks. vandt han også den barske Odsherred-etape i Post Danmark Rundt i fjor.

Se video fra stigningerne i sidste års Hadeland GP her:
https://www.youtube.com/watch?v=9-2KvMWcKUw

/Jacob