Udsigten fra Kongedyssens store kammer er formidabel.

Kongedyssen ved Slagelse er en stor langdysse med et stort kammer. Og den er større – faktisk måske en hel del større -, end hvad de officielle dimensioner tilsiger.

Ifølge informationstavlen ved oldtidsmindet måler dyssen 57 meter. Det svarer til det tal, der står i Nationalmuseets beskrivelse fra 1940. Imidlertid viser en digital måling ud fra satellitfoto en anden længde – nemlig 61 meter. Og det er tættere på Skov- og Naturstyrelsens beskrivelse fra 1984, hvor længden blev angivet til 60 meter.

Så der kan ikke herske tvivl om, at informationstavlen underestimerer Kongedyssens dimensioner med nogle meter. Men, men, men. Denne afvigelse er for intet at regne mod, hvad en spændende teori siger om dyssens oprindelige udseende. Står denne teori til troende, har vi at gøre med Sjællands suverænt længste langdysse. Måske endda Danmarks længste, hvis vi kun ser på de langdysser, der har bevaret deres dyssekarakter frem til i dag.

På dette skråfoto (fra øst) ses Kongedyssen i venstre side og det lyse område i marken til højre for.

Lad mig begynde med min egen observation. Som nævnt foretog jeg en opmåling af Kongedyssen. Det gjorde jeg vha. et digitalt onlinekort fra SDFI. I den forbindelse opdagede jeg på satellitbillederne en lys terrænform på kornmarken stik nord for Kongedyssen. Da jeg slog kortets skyggefunktion til, måbede jeg: Terrænformen er aflang, har omtrent samme dimensioner som Kongedyssen og ligger i direkte forlængelse deraf, blot adskilt af den tværgående Bavnehøjvej og nogle meter på hver side af den.

Kort med skyggeeffekt, hvor den nordlige dysse, som er overpløjet, træder tydeligt frem. Mellem den nordlige dysse og Kongedyssen går Bavnehøjvej, som blev anlagt i den sene del af 1800-tallet.

Dette fund skabte jo grobund for en tese: Kunne Kongedyssen engang have omfattet den aflange form mod nord? Det ville i så fald næsten tredoble dyssens samlede længde. Kongedyssen ville have været ca. 175 meter lang! I sandhed et majestætisk oldtidsminde.

Jeg undersøgte sagen nærmere og nåede frem til disse forhold, der taler for, at tesen er sand:

  • Formen på nordsiden af vejen er rent faktisk registreret som en langdysse. Den er blot sløjfet for længst – allerede i 1893 betegnes den af Nationalmuseet som “overpløjet”.
  • På den nuværende Kongedysse findes randsten mod syd, vest og øst (knap 80 i alt) – men slet ingen mod nord. Det kunne passe med, at der aldrig har været nogen nordlige randsten, fordi dyssen i sin oprindelige form ganske enkelt ikke har haft noget endepunkt her.
  • Der er kun ét kammer i den nuværende Kongedysse. Det er almindeligt med flere kamre i langdysser. Hvis dyssen oprindeligt har fortsat mod nord, kan der have eksisteret et eller flere kamre i den del.
  • I 1984 taler Skov- og Naturstyrelsens udsendte medarbejder med ejeren af den nærliggende Stendyssegård. Denne refererer en gammel mand for at have fortalt, at dyssen tidligere havde været længere, men at den nordlige del af dyssen var blevet fjernet og anvendt som fyld et eller andet sted, evt. ved byggeri af en bro.
  • Hvad skulle idéen være i at anlægge to mere end 60 meter lange og lige brede dysser i direkte forlængelse af hinanden med højst 40 meters afstand imellem sig i stedet for at anlægge én sammenhængende langdysse?
  • En 175 meter lang langdysse er voldsomt, men ikke urealistisk. Kardyb Langdysse syd for Skive (i dag næsten uden nogen oprindelige sten) har en længde på 184,5 meter. Lindeskov Langdysse på Fyn måler 168 meter. Der kan tidligere have eksisteret andre langdysser af lignende størrelse.

Den stejle Bavnehøjvej går tæt forbi Kongedyssen (som også kaldes Kong Slags dysse). Dyssekammerets top anes i højre side af billedet.


Så vidt den kæde af indicier, der underbygger forestillingen om, at Kongedyssen oprindeligt har været længere.

Der er altså også en del ting, der taler imod denne teori. Heriblandt:

  • Der findes eksempler på storstensgrave, der er anlagt i forlængelse af hinanden, bl.a. ved Grøfte (også Slagelse Kommune).
  • Kongedyssens nordlige randsten kan være fjernet af alle mulige grunde, eksempelvis i forbindelse med anlæggelse af Bavnehøjvej.
  • På et matrikelkort oprettet så tidligt som i 1806 er både den nuværende Kongedysse og den overpløjede langdysse indtegnet som noget, der ligner områder fyldt med sten. Disse to områder er adskilt på kortet, og der går ingen vej igennem, dvs. adskillelsen lader til at være sket inden etablering af Bavnehøjvej. Måske har det endda været sådan fra starten.
  • Når den nordlige langdysse allerede var overpløjet i 1893, og Bavnehøjvej blev anlagt i sidste del af 1800-tallet, så kan den gamle mand, som Skov- og Naturstyrelsen hørte om i 1984, ikke selv have oplevet, at der blev fjernet materiale fra stedet.
  • Hvorfor er der ca. 30 meter fladt terræn uden synlige spor af dysse mellem den overpløjede langdysse og Bavnehøjvej? Hvis man havde anlagt en vej vinkelret gennem en langdysse, havde man vel kun haft behov for at fjerne så meget af dyssen, som anlægsarbejdet krævede.

Der kan være andre for- og imod-argumenter end de ovenstående.

Udsnit af et over 200 år gammelt matrikelkort. I midten ses to rektangler med prikker i. Det er Kongedyssen nederst (i syd) og den overpløjede høj øverst (i nord).

Men er der en konklusion, der kan drages?

Det er svært, men jeg hælder til, at det er overvejende sandsynligt, at Kongedyssen også oprindeligt har haft de dimensioner, den har nu. Jeg lægger især vægt på det gamle matrikelkort, der synes at vise to separate områder med sten liggende i forlængelse af hinanden. Hvad “motivet” har været til at lave et sådant dobbeltanlæg, kan man kun gætte på.

Men uanset hvad: Kongedysse er i sin nutidige form faktisk en stor langdysse – en del længere end den gennemsnitlige danske langdysse -, og det kan anbefales at besøge den. Den er nem at komme til (pga. parkeringspladsen få skridt derfra), og udsigten er formidabel. Dog skal man måske lige overveje tidspunktet for besøget.

Hvis du kommer om sommeren, kan du nyde det gode vejr og forhåbentlig også det klare vejr, der gør det muligt at se Storebæltsbroen og Fyns kyst – til gengæld kan der være skudt så meget græs op, at randstenene skjules. I årets kolde måneder kan der være et vejrbetinget ubehag forbundet med at studere Kongedyssen – til gengæld er det nemmere at få et fyldestgørende indtryk af storstensgraven, fordi bevoksningen er minimal.

Fra den mægtige Kongedysse kan man i blot nogenlunde klart vejr se til en anden mægtig konstruktion, nemlig Storebæltsbroen.

I et andet blogindlæg kan du læse om andre oldtidsgrave, der ligger lige i nærheden af Kongedysse.

/Jacob