Det kan godt være, at tyskerne var i overtal, dengang de stormede skanserne ved Dybbøl. Men det har nu alligevel været sin sag at nå uskadt helt til toppen af bakken. Det ved jeg, for i går skulle jeg bestige den hele tre gange.
Dybbøl Banke med den ikoniske mølle er en central del af ruten i 1864-Løbet. Et løb, der efterhånden er blevet en traditionsrig motionsevent. Og popularitet vokser år for år. Så meget, at planen om at snige sig op på 1864 deltagere her i 150-året for slaget gik i vasken – det antal nåede man nemlig mange måneder inden startskuddet lød!
Og a propos startskud så blev det foretaget af et par soldater klædt i autentisk mundering fra dengang og naturligvis med et rigtigt 1800-tals gevær.
Løb med indbyggede oplevelser
I det hele taget lykkes arrangørerne rigtig fint med at gøre løbet til et temaløb. På de længere distancer kommer man både gennem udstillingslokalerne på Sønderborg Slot, man kryber af sted langs pallisaderne på Historiecenter Dybbøl Banke, og ja, så har man som sagt den “fornøjelse” gentagne gange at skulle ned og op ad de historiske skråninger, hvor så mange unge mænd måtte lade livet i 1864.
Det var halvmaratonløberne, der blev udsat for det hårdeste program. En formildende omstændighed var, at de sidste par kilometer skulle løbes på et let faldende terræn, så man kunne indhente lidt af det forsømte. Igen et element, der i al sin enkelhed bød på et historisk vingesus: Da skanserne var stormet, flygtede de overlevende danske soldater netop ned ad denne bakke for at komme i sikkerhed i Sønderborg by.
Enkelte faldne, men ikke noget alvorligt
I øvrigt var der også et par stigninger på den del af ruten, der ligger på den anden side af Alssund. Værst var den, de lokale kalder “Mini Alpe d’Huez” – en asfalteret sti, som snor sig op ad en bakke i Sønderborgs nordlige ende. Stigningen var placeret forholdsvis tidligt på ruten, men var med til at trække kræfter ud, også fordi der under hele løbet var bragende solskin, 20 grader og kun svag vind.
Strabadserne kostede vist et par “faldne” blandt deltagerne, men ikke værre, end at de kom til sig selv igen efter assistance fra Røde Kors-afdelingen. Røde Kors stod faktisk også for et indslag i selve arrangementet, idet de stillede med et autentisk feltlazaret.
Nutidig glæde i historiens skygge
Ramte alt plet? Nja, der var et kiks med ruteanvisningen, lidt før Kong Christian X.’s Bro skulle krydses anden gang. Jeg havde før løbet hørt, at der manglede hjælpere, så måske var dét forklaringen. Et skilt med en pil kunne have været løsningen, tænker jeg. I stedet var der enkelte uheldige løbere, der mistede lidt tid, før fadæsen blev opdaget.
Men der var jo trods alt ingen, der døde! Modsat 18. april 1864 var der denne søndag masser af glade danskere ved Alssund, da det hele var overstået. Ja, og tyskere, ikke at forglemme. Arrangørerne er begyndt at markedsføre sig mere i Tyskland, og det er da en fantastisk idé at skabe mere dansk/tysk sammenhold med en begivenhed som denne.
/Jacob
