I millioner af år har de grønlandske fjelde gemt på enorme mængder råstoffer, der bare venter på at blive gravet op.
Så da Danmark for nogle hundrede år siden satte sig på Grønland, kom man i princippet i besiddelse af en gigantisk indtægtskilde. Det faktiske udbytte har imidlertid været behersket – især pga. de logistiske vanskeligheder, som er forbundet med udvindingen.
I nyere tid har optimisme været stigende: De tekniske muligheder for at trække stofferne ud af de snedækkede bjergmassiver er forbedret, og flere internationale konsortier har investeret milliarder af kroner i håb om et forestående råstofeventyr.
Men nu er tvivlen vendt tilbage. Endnu har ingen fundet ud af, hvordan man effektivt får bugt med de ulemper, der er forbundet med storproduktion på så fjernt og koldt et sted, og når det f.eks. gælder jernmalm, er der mange andre miner i verden, hvor udvindingen er mere lønsom. Man fornemmer, at de store aktører er ved at trække følehornene til sig igen…
Dr.dk har lige skrevet om sagen her:
http://www.dr.dk/Nyheder/Penge/2014/09/18/133038.htm
Råstofdrømmene handler ikke kun om økonomi. De handler også om Grønlands politiske afhængighed af Danmark. Hvis der kom gang i industrien deroppe, ville grønlænderne nærmest per automatik få øget selvstændighed. Nu tyder det i stedet på, at den delvise afhængighed af Danmark får lov at bestå i en årrække endnu.
Danskebjerge.dk har tidligere helliget en hel side til navnlig Kvanefjeld, hvor også råstofproblematikken er beskrevet i grove træk:
http://www.danskebjerge.dk/artikler-tabtebjerge2.htm
/Jacob
