Normalt vil man sige, at en bakke er kendetegnet ved skrånende terræn. Men der er et andet fænomen, der ofte knytter sig til bakker. Nemlig vandløb.
Flere af Danmarks mest kendte stigninger begynder, netop som man har passeret hen over en å eller bæk.
Nogle gange kan man næsten ikke undgå at bemærke det, f.eks. ved Bobbe Å på Røbrovej nær Gudhjem eller ved Højen Skovvej lidt uden for Vejle.
Andre gange er vandløbet lagt ind under en stor vej, og så er det knap så åbenbart. Med mindre der er sat et skilt op, som direkte fortæller, at man her krydser en bestemt å – sådan som det f.eks. er tilfældet ved Vårby Bakke vest for Slagelse (se billedet).
Danskebjerge.dk har herunder udarbejdet en liste med udvalgte stigninger. Fælles for stigningerne er, at de tager fat, lige så snart man er kommet hen over en bro, der fører over et vandløb:
Rebildvej, Rebild
Starter lige efter bro over: Kovads Bæk
Længde: 1,4 km; stigning i snit: 5,2%
Højen Skovvej, Vejle (fra Ribe Landevej)
Starter lige efter bro over: Møgelbæk
Længde: 1,7 km; stigning i snit: 5%
Jellingvej, Vejle (fra Gormsgade)
Starter lige efter bro over: Grejs Å
Længde: 1,9 km; stigning i snit: 5,3%
Skibetvej, Vejle
Starter lige efter bro over: Vejle Å
Længde: 1 km; stigning i snit: 5%
Bjergevej (“Golfbakken”), Svanninge
Starter lige efter bro over: Horne Mølle Å
Længde: 1,7 km; stigning i snit: 4,5%
Vårby Bakke, Slagelse
Starter lige efter bro over: Vårby Å
Længde: 1,1 km; stigning i snit: 4%
Næsby Bro, Sorø (mod nord)
Starter lige efter bro over: Susåen
Længde: 1,5 km; stigning i snit: 3,3%
(Mere om Susåen her.)
Røbrovej (“Bobbebrødden”), Gudhjem
Starter lige efter bro over: Bobbe Å
Længde: 0,3 km; stigning i snit: 10%
Ypnasted, Svaneke
Starter lige efter bro over: Sølyst Bæk
Længde: 1,5 km; stigning i snit: 5,5%
Sammenhængen mellem vandløb og bakker er ikke tilfældig. En stor del af de danske bakker er opstået i tilknytning til dannelsen af en tunneldal i istiden. Denne tunneldal er senere blevet til en ådal.
Der er altså tale om, at stærke kræfter har “boret” sig vej gennem landskabet og derved skabt såvel fordybningen, som vandet kan løbe i, som de skrånende sider, som vi i dag som motionister og naturelskere kan nyde godt af – enten mens vi er på vej op eller ned, eller når vi står på toppen og nyder udsigten.
Kender du selv en å i nærheden af, hvor du bor eller opholder dig? Jamen, så lur mig, om ikke du også finder stigende terræn tæt ved. Vandløb markerer jo “lavpunkter” i landskabet, så det kan kun gå opad, så snart man har passeret vandløbet. Selvom der selvfølgelig er steder i Danmark, hvor begrebet “opad” skal forstås meget relativt.
/Jacob
