I nogle år kørte jeg næsten dagligt forbi Kastrup Fort uden at kende til dets eksistens. Det hang nok til dels sammen med, at området er temmelig bebygget og meget trafikeret, så man har øjnene rettet andre steder hen.

Men det er nogle gevaldige bakker, man finder på stedet. Toppene er hævet 16 meter over det omgivende terræn, og de græsklædte skråninger er voldsomt stejle. Jeg har beregnet skråningerne til at have en hældning på 42,9% i gennemsnit over en længde på 35 meter. De ville være umulige at cykle op ad, vil jeg påstå.

Foto fra Kb.dk

Fotoet herover er et luftfoto fra 1932. På dette tidspunkt havde fortet været ude af militær brug i godt et årti. I stedet blev der etableret en forlystelsespark. Man bemærker de dengang endnu ubebyggede marker omkring fortet.

Læs mere om de grønne forsvarsvolde ved Danmarks hovedstad via linket:
https://danskebjerge.dk/artikler-kunstigebakker-forter.htm

Og om menneskeskabte bakker i almindelighed her:
https://danskebjerge.dk/artikler-kunstigebakker.htm

/Jacob