Mange tusind fotografier af fotografen Peter Elfelt er for nylig blevet lagt online af Det Kongelige Bibliotek. Samlingen giver en strålende dokumentation af Danmark, som det så ud for tre-fire generationer siden.
Elfelt (og hans assistenter) forevigede også sportsbegivenheder, og i går faldt jeg over nogle af hans billeder fra cykelløb (se nogle herunder). Det fik mig til at kigge lidt mere på cykling, som det foregik omkring forrige århundredeskifte. Flere ting stikker ud, i forhold til hvad man måske gør sig af forestillinger om cykelsportens første årtier:
– Aerodynamik gik man utroligt meget op i, og datidens bedste ryttere sad lige så foroverbøjede som en nutidig enkeltstartsrytter. Og tøjet var omtrent lige så tætsiddende som nu.
– Motorpace var kæmpestort. Selvom bilen og motorcyklen kun havde eksisteret i et par årtier, var der fuld knald på maskinerne ude omkring på cykelbanerne, hvor de kørte få centimeter foran en cykelrytter. Tempoet var ofte over 50 km/t, selv på længere distancer. Ulykker var der selvsagt nok af. Der var en motorpace-rytter, der efter sit karrierestop kunne tælle 28 brud på sit højre kraveben, 18 på sit venstre, 32 brækkede ribben og 60 sting i hovedet. Med til den historie hører, at rytterne ikke brugt hjelm, handsker og den slags.
– Allerede i de sidste år af det 19. århundrede var der et levende internationalt cykelmiljø, hvor professionelle ryttere rejste rundt til alle mulige lande for at køre mod hinanden. Man kan læse i aviserne, at den danske cykelstjerne Thorvald Ellegaard ofte var fraværende ved løb i Danmark, fordi han var engageret i udlandet. Omvendt kom der en del udlandsproffer her til landet for at konkurrere på fx cykelbanen i Ordrup.
– Der var en mindst lige så stor spredning i typen af discipliner, som der er i dag. På den ene side var landevejsløbene længere, og på den anden side kunne løbene på cykelbane være begrænset til en simpel tvekamp mellem to stjerneryttere, der startede samtidig.
– Opsigtsvækkende har det været, når der deltog sorte ryttere ved danske løb. Den nok mest berømte var amerikanske Major Taylor, der i 1896 blev professionel som 18-årig og senere kørte masser af løb i Europa. Elfelt har fotograferet ham i Ordrup. Det er jo egentlig interessant, at der var fremtrædende sorte cykelryttere dengang, mens de i moderne cykling har været fraværende i verdenstoppen med meget få undtagelser.
