Den norske maler I.C. Dahl har ad flere omgange afbilledet udsigten fra vest mod Pedersborg. Det forstår man godt. Der er nemlig både skov, sø, skråninger og en kirke at kigge på.
Mest iøjnefaldende på hans billeder fra Pedersborg er det store terrænfald fra kirken direkte ned mod Pedersborg Sø. Det kan godt være, at han har smurt lidt tykt på for at imponere beskueren, men at Pedersborg Kirke har en spektakulær beliggenhed kan der ikke herske tvivl om.
Den har samtidig en af de mere usædvanlige tilblivelseshistorier. Igennem tiden har stedet nemlig været indrettet til værn mod voldelige angreb, og sporene fra disse forsvarsværker ses stadig i terrænet omkring kirken.
Først og fremmest er der en vold, der oprindeligt har omgivet et område ved nordenden af Pedersborg sø. Tiden har gnavet, men der er endnu 270 meters sammenhængende oldtidsvold tilbage. Det er oplagt at sammenligne voldanlægget med de cirkelrunde borge fra vikingetiden eller med tilflugtsborge fra jernalderen, men faktisk har man fundet tegn på, at anlægget i Pedersborg går helt tilbage til yngre bronzealder, altså før år 0. I så fald er der tale om nogle af de ældste kendte rester af forsvarsanlæg i Danmark.
I starten af 1100-tallet blev stedets militære kapacitet opgraderet gevaldigt. Da byggedes der nemlig en stenfæstning inden for kredsvolden. Den blev anlagt på toppen af en knap 20 meter høj naturlig bakke – selvsagt for at gøre det så svært som muligt for fjender at angribe og ødelægge den. Som Dahls maleri viser, er borgbanken dog unaturligt stejl. Antagelsen er, at der i forbindelse med borgbyggeriet er blevet skrabet en hel del jord af dens sider for at øge vinklen på skråningerne. Man kan desuden se nogle terrasseformede afgravninger på den øverste del af bakken, hvilket kan indikere, at der har været placeret anlæg her.
På nordsiden – cirka halvvejs nede af skråningen – kan man i dag studere et stykke af en let rundet teglstensmur. Det er rester af den rundkirke, som antageligt stod i forbindelse med borgen. Der har eksisteret en halv snes middelalderlige rundkirker på Sjælland – i dag er der kun én tilbage, Bjernede Rundkirke, og den kan man faktisk se, når man står på toppen af borgbanken i Pedersborg og spejder mod øst.
Manden, der byggede rundkirken og borgen i Pedersborg, hed Peder Thorstenson. Og ja, det ER hans navn, der indgår i navnet på Sorø-bydelen. Mens han selv således satte et uudsletteligt præg på egnen, så havde hans bygninger en noget kortere levetid. De blev næppe mere end 100 år. I 1205 overtog Sorø Kloster stedet, og resultatet var opførelsen af en ny kirke, delvist bestående af materialer fra stedets tidligere bygningsværker.
Kirken har en lidt speciel form. Den er ikke rektangulært opbygget som de fleste landsbykirker – den er mere kompakt og omtrent lige så bred, som den er lang. Mon ikke det hænger sammen med, at den står på en borgbanke med de begrænsninger, der hører til. Det er også nærliggende at antage, at i al fald en del af kirken er placeret direkte oven på borgens fundamenter.
Kirkegængerne i Pedersborg er aldrig i tvivl om, at det er en usædvanlig kirke, de besøger. Det er krævende at bevæge sig op ad den stejle bakke uanset fra hvilken side. For dem, der ikke orker gåturen, er det muligt at blive kørt derop. Det sker med den såkaldte kirkebakkebil. Om den står der på sognets hjemmeside:
“Da der er mange, der gerne vil benytte sig af tilbuddet, vil vi henstille til, at man kommer i god tid, ca. 15-20 minutter før gudstjenesten, så alle kan nå at blive kørt op til gudstjenestens start.”
