Hvis du kører ad Vestmotorvejen, så kommer du forbi Kindertofte Kirke, der ligger mellem Slagelse og Sorø. Det er måske ikke noget, du har tænkt over, men det er meget usædvanligt, at en middelalderkirke befinder sig så tæt på en motorvej.

Motorvejsbyggerier tæt på kirker vækker ind imellem kritik i medierne, men i de sager, der har været fremme indenfor de senere år, er der tale om en afstand på flere hundrede meter mellem middelalderkirke og motorvej. Ved Kindertofte Kirke er afstanden derimod kun 110 meter. Bilisterne har et meget fint kig til kirken, som ligger oppe på en lille bakke, 9 meter højere i terrænet end motorvejen. Til gengæld er en motorvej vel ikke det yndigste at kigge på og lytte til fra en kirke.

Men hvorfor lød der ikke et ramaskrig, dengang motorvejsplanerne blev fremlagt? Hvorfor fik lokalbefolkningen ikke stoppet projektet? Det korte svar er: Fordi der knap nok findes en lokalbefolkning.

Kindertofte Kirke står nemlig temmelig alene i landskabet, omgivet af marker og ikke så meget andet. Der er en gård mod øst, men den ligger 100 meter borte. Man kunne tro, at Kindertofte Kirke ligger i Kindertofte, men det gør den ikke, for der er ikke nogen by, der hedder Kindertofte – og dog!

Kindertofte Kirke set fra syd. Den ligger ensomt i landskabet, men det har den ikke altid gjort. Foto: Danskebjerge.dk

Springer vi 250 år tilbage i tid, var der en hovedgade i Kindertofte. På hver side af den lå der gårde, og gik man fra kirken ned gennem gaden, kom man til Fægangen, som bønderne benyttede, når de skulle føre deres kreaturer frem og tilbage til overdrevet. Undervejs kunne der gøres et stop ved vandhullet, hvis folk og fæ trængte til at få slukket tørsten. (Se kort nederst i denne artikel.)

I dag findes vandhullet faktisk stadig. Men gårdene er væk – på nær den førnævnte.

Hvorfor?

Jeg har ikke for alvor gravet efter oplysninger om Kindertofte, men overordnet set er der to hyppige årsager til, at visse danske landsbyer skrumpede ind frem mod 1800-tallet. Den ene årsag er forringet udbytte af markerne, f.eks. som følge af sandflugt. Dette lader ikke til at være tilfældet i Kindertofte. Faktisk synes Kindertofte og omegn at have været i fremgang i 1700-tallet. Ellers ville man næppe have udvidet kirken med en nordlig tilbygning så sent som i 1741.

Så vi skal have fat i en anden almindelig årsag til smålandsbyers undergang, og den er, at den nærmeste herregård har ønsket at inddrage noget landbrugsjord. Det er nok her, vi finder nøglen til at forstå Kindertoftes undergang.

I 1774 opkøbtes i hvert fald Kindertofte Kirke af en kongelig forvalter, men få år senere blev den overtaget af general H. H. Eickstedt, i forbindelse med at han oprettede hovedgården Store Frederikslund (hovedbygningen ligger 1 km nord for kirken). Indenfor de følgende årtier forsvandt et antal gårde fra Kindertofte. En udvikling, der faktisk var helt i tråd med, hvad der var sket flere andre steder i landet. Den Store Danske skriver: “Fra år 1500 til 1775 kom truslen mod landsbyerne især fra landets 700-800 herregårde, hvis marker i perioden fordobledes eller tredobledes ved nedlæggelse af bondegårde og hele landsbyer. (…) På landsplan har det givet drejet sig om nogle hundrede landsbyer.”

For Kindertoftes vedkommende var der ikke tale om en hurtig og fuldstændig nedlæggelse. På et matrikelkort fra 1859 ses endnu fire af de oprindelige ti gårde samt et par mindre bygninger. På et kort fra første del af 1900-tallet kan man se, at yderligere tre af gårdene er forsvundet, men der er stadig et “Fattighus” ved kirken. Kort fra århundredets midte viser, at kirken nu står som en ensom bygning.

Skråfoto med Kindertofte Kirke i midten. Jeg har indsat data om nogle af kirkens omgivelser.

Kindertofte Kirke er faktisk en af de smukkere landsbykirker, jeg kender. Den er enkel og harmonisk, og kapellet på sydsiden bidrager til elegancen. At kirken står rent i landskabet uden forstyrrende elementer, er isoleret set også et æstetisk plus.

Men det er klart, at en kirke, der ligger for sig selv, ikke bliver brugt så meget, og den har vel heller ikke så mange “venner”, som andre danske kirker har. Derfor var det relativt nemt at komme igennem med, at den skulle have E20 som nabo.

Motorvejsprojektet fik også betydning for infrastrukturen helt tæt på kirken. En vej, der førte mod vest til Vedbynørre, blev skåret over og er i dag blot et beskedent spor, der ender blindt ved kanten af motorvejen. En nordgående vej fik et knæk mod øst og blev forsynet med en smal motorvejsbro. På den anden side af broen er der nu en lille lund – her lå indtil motorvejsbyggeriet i 1990’erne områdets største gård, Kindertoftegård, som blev nedrevet. Og for lige at nævne en af de nyeste forandringer: Den gamle Kindertofte Skole på den modsatte side af hovedvejen står endnu, men rummer i dag Vestsjællands største swingerklub!

I de sidste 250 år har verden ændret sig meget rundt om Kindertofte Kirke. Omvendt må man da glæde sig over, at den og de andre danske middelalderkirker bliver stående på benene trods alle omvæltningerne.

Tre kort over Kindertofte, der viser stedet i hhv. 1768, 1859 og 2024. (Kortet fra 1768 er taget fra Nationalmuseets beskrivelse af Kindertofte Kirke.)