Byggegrunde skal helst have en god beliggenhed. Sådan var holdningen også i oldtiden, hvor de store gravmonumenter ofte blev anlagt på steder, der lå højt i terrænet. På den måde sikrede man ikke blot, at der var en flot udsigt fra disse anlæg, men også, at de kunne ses fra lang afstand og gøre indtryk på såvel lokale som tilrejsende.
Et område med fremragende beliggenhed både dengang og nu er højdedraget vest for Slagelse. Lad os kalde det Vårby Bakke, for selvom nogle forbinder navnet Vårby Bakke med skråningerne på og ved Korsørvej, så er der faktisk tale om en ca. 14 kilometer bred skråning, der har sin bund i den nord-/sydgående Vårby Ådal. Fra åen og op til toppen af Vårby Bakke er der en højdeforskel på ca. 55 meter, og hvis vejret er blot nogenlunde klart, kan man se den fynske kyst godt 30 kilometer mod vest.
Langs bakkekammen ved Slagelse har der ifølge Kulturarv.dk ligget 20 oldtidshøje. I dag er der seks tilbage. Fire af dem ligger på en næsten lige linje indenfor 800 meter, og de er karakteristiske på hver deres måde:
- Tvehøje: Den sydligste af de fire oldtidsgrave. Den lever til fulde op til sit navn, idet den af Nationalmuseet betegnes som “to sammenbyggede høje”. Set oppefra er den omtrent amøbeformet. Formen snyder øjet lidt, for fra afstand forledes man til at tro, at der er to toppe, men i virkeligheden er der næsten intet terrænfald imellem dem. Fra mange andre bronzealderhøje ved man, at en usædvanlig form kan skyldes senere påvirkning (f.eks. er der på Hagbardshøj ved Susåen en kløft midt i højen, og den er dannet af mennesker i nyere tid). Sådan er det tilsyneladende ikke med Tvehøje. Det kunne være interessant at vide, hvor almindeligt fænomenet er i Danmark.
- Hellig Anders Høj: En offentligt tilgængelig høj, der også kaldes Korshøj eller Hvilehøj. Den er en af de mest kendte bronzealderhøje på Vestsjælland. I seværdighedsforklaringen fra Skov- og Naturstyrelsen hedder det kort og godt: “Høj med kors, højt i terræn, vidt udsyn”. Der er fem meters højdeforskel på bund og top, og det i sig selv gør lokaliteten spændende. Men det er korset på toppen og den dertil hørende myte, som er trækplasteret. Det siges om en Slagelse-præst ved navn Anders, at han på en rejse var nået til Jerusalem. Da kom der en hest hen til ham, og den bad ham springe op på dens ryg. Det gjorde han, og vupti, så lå han på en høj nær sin hjemby. Højen er opkaldt efter middelalderpræsten, og der har siden 1700-tallet stået et trækrucifiks til minde om ham – det blev senest fornyet i 1952.
- Bavnehøj: Omtrent samme dimensioner som Hellig Anders Høj 400 meter længere mod syd, men slet ikke med samme publikumsappel. Det skyldes først og fremmest den bevoksning, som højen er omsluttet af. Der burde næsten være en lov, der forbød tilgroning af oldtidsminder, men sådan er det ikke. At Bavnehøj har været mere attraktiv før i tiden, ser man bl.a. ved, at navnet på den nærmeste gård er Baunehøjgård, og den nærliggende vej hedder Bavnehøjvej.
- Kongedysse: En 60 meter lang dysse, som forbindes med en vis kong Slag. Kong Slag siges at have lagt navn til byen Slagelse, hvilket dog ikke kan passe, da man ved, at bynavnet Slagelse har en anden oprindelse. Men langdyssens beliggenhed og de mægtige sten, der udgør dyssens eneste kammer, har bestemt noget majestætisk over sig. Kongedyssen er efter alt at dømme ældre end de tre førnævnte oldtidsgrave. Langdysser er nemlig fra bondestenalderen, mens de kuppelformede gravhøje typisk er fra bronzealderen. Kongedyssen har egen parkeringsplads, og udsigten er en smule bedre end den fra Hellig Anders Høj, da terrænet ned mod ådalen her er blottet for træer.
Jeg har lidt mere at sige om Kongedyssen, men det bliver i et selvstændigt indlæg.
/Jacob
