Så blev det endelig jul, og derfor er det velanbragt med et opslag om Julsø ved Silkeborg. Julsø er jo opkaldt efter den store højtid, så … Eller nej, det er den sandsynligvis ikke, men søen fortjener alligevel et par ord, for det er en af Danmarks mest kendte søer, først og fremmest pga. dens centrale placering i det bakkerige Søhøjland.
Hvad stednavnet angår, så mener WikiSilkeborg, at det hænger sammen med møllehjul. Dvs. at navnet Julsø skal forstås som søen med mange vandmøller. Denne forklaring lider dog lidt under, at der jo ikke er vandmøller i en sø. Vandmøller hører vandløb til, men når jeg kigger på gamle kort, kan jeg ikke få øje på ret mange vandmøller i omegnen af Julsø. Så måske skal man alligevel søge et link til noget med jul? Næppe. Det, man kan sige med sikkerhed, er, at navnet Julsø går helt tilbage til minimum 1700-tallet, her dog mest i varianten Juulsø, altså med to u’er.
Julsø er den langstrakte sø, man kigger på, når man står oppe ved Himmelbjergtårnet. Og det er der jo virkelig mange mennesker, der gør – særligt om sommeren. En del tager også med Hjejlen, som siges at være verdens ældste aktive hjuldamper. Hjejlen gør bl.a. holdt ved Hotel Julsø for foden af Himmelbjerget.
Selvom Julsø ligger i noget af det mest kuperede danske terræn, så er den ikke i sig selv en specielt markant ”bjergsø”. Dens middeldybde er 7,8 meter, hvilket er ret gennemsnitligt. Det har så til gengæld den fordel, at der forskellige steder rager øer op over vandoverfladen, og øer er jo altid charmerende. Der er fire småøer i Julsø, hvoraf Møgelø er den største og også den højeste – der er 21 højdemeter fra øens bred og til dens top.
Dynæs skal også nævnes. Det er ikke en hel ø, kun en halv. Men på halvøen ligger til gengæld et voldsted, et ganske markant et endda – med en borgbanke på op til 10 meter i højden. Det menes, at voldstedet er fra 1250-1350. Både voldstedet og hele Dynæs-halvøen er fredet.
Nu er det så blevet jul – i og omkring Julsø, såvel som alle andre steder i landet. Håber I alle nyder højtiden.
