Der skyder en del “centre” op i disse år.

Begreber som oplevelsescenter og besøgscenter tager i stigende grad over fra begrebet museum. Fællesnævneren for centrene er, at de har mere fokus på oplevelsen af et sted frem for de traditionelle museer, der især forbindes med plancher og montrer. Samtidig spiller den geografiske placering en vigtigere rolle. De moderne centre er typisk placeret på lokaliteter, der tilfører dem noget autenticitet, og som i sig selv er en tur værd.

Blandt de nye tilbud, der enten er på vej eller lige er åbnet, kan nævnes:

– Hammershus, Nordbornholm – et besøgscenter beliggende klos op ad den imponerende borgruin på klippetoppen. Status: Under etablering, ventes at åbne i sommeren 2017
– Brorfelde Oplevelsescenter, Midtsjælland – et center, der skal fortælle om astronomi og stedets fortid som “rigtigt” observatorium. Status: Åbner i 2016
– Rubjerg Knude Fyr, Nordvestjylland – en ny trappe giver mulighed for at komme op i fyrtårnet, og indgangen til stedet vil blive shinet op. Status: Trappen er åbnet i foråret 2016
– Køge Borgruin – et midlertidigt formidlingscenter, der skal informere om de igangværende udgravninger og vikingeborgens oprindelige udstrækning
– Vej- og Bromuseet – museumsbygningen, der ligger i tilknytning til Andelslandsbyen Nyvang ved Holbæk, er for nylig blevet overtaget af kommunen. Status: Påregnes genåbnet
– Oplevelses- og videncenter Ny Trelleborg – en ny stor bygning skal opføres ved den kendte vikingeborg ved Slagelse. Status: Forventes at åbne 2020
– Natur- og oplevelsescenter Gudenåen – center med udgangspunkt i Danmarks længste å og Vestbirk Vandkraftværk. Status: Stadig på tegnebrættet

Der er også aktuelle planer om et besøgscenter ved Kalø Slotsruin, men det møder modstand:
http://jyllands-posten.dk/aarhus/ECE8522824/danmarks-naturfredningsforening-nej-tak-til-besoegscenter-ved-kaloe-slotsruin/

/Jacob