Har du fået set filmen “9. april”? Den handler om den dag for 75 år siden, da underlegne danske tropper tog kampen op mod den tyske overmagt. Flere af de steder, hvor der blev kæmpet, er med i filmen.
Det ene sted er Lundtoftbjerg. “Bjerget” ligger på landevejen mellem Kruså og Aabenraa, og det var her, den første træfning mellem danske og tyske landtropper fandt sted. Trods navnet er her ikke synderligt bakket. Højdeforskellene er ikke over en halv snes meter, viser data fra højdekort.
Det kuperede Bjergskov
Så er der straks mere schwung over landskabet ved Bjergskov. Det var her, danskerne påny tog kampen op efter at være tvunget tilbage ved Lundtoftbjerg. (Se de indsatte kort, der er forsynet med skyggeeffekt for at fremhæve terrænforskelle. Fotos længere nede i artiklen.)
Bjergskov er et skovområde, beliggende ca. 10 kilometer syd for Aabenraa. Terrænet er stærkt kuperet – og ret ideelt for forsvarere, der kan skjule sig bag de mange små bakkeknolde og tage sigte på den fremrullende fjende.
Løjtnant Olav Jensen har beskrevet, hvordan der først blev opsat en vejspærring syd for skoven. Desuden bragte man et trefodsgevær i stilling i en grusgrav, hvilket passer godt med oplysningerne på landkortet. I “9. april” ses soldaterne også indtage deres positioner på noget, der godt kunne ligne skrænterne i en grusgrav, så filmens realisme er i top her.
Flygtede over bakkekam
Jensen beretter nu, at den opsatte vejspærring ikke bremsede tyskerne:
“Den forreste Tank kørte skraat ind paa Spærringen og skubbede, uden at sagtne Farten nævneværdigt, den store, væltede Lastvogn og Tipvognene ud til Siden af Vejen. Efter denne Bedrift blev Tanken beskudt af min forreste Kanon, som jeg med Delingen var ved at passere, og Tanken fik nu den kedelige Ide at kvittere ved at beskyde os i Motorcykel-Kolonnen med Maskinkanon.
Vi pressede Motorcyklerne til det yderste for at komme op over en Bakkekam, som jeg troede vilde yde Dækning. Jeg tør godt paastaa paa alles Vegne, at denne Køretur var vort Livs værste Oplevelse til Dato. Der var et Spektakel, som jeg aldrig har hørt Magen til. Vore Kanoner skød, de fjendtlige Kampvogne skød med Kanon og Maskingeværer, Jagerflyvere dykkede og skød paa vore Kanoner med Maskingeværer, min Motorcykel-Kolonne dundrede hen ad Vejen med 80 km’s Fart.”
Det var kanonerne, der var danskernes mest effektive våben mod panserkøretøjerne, og én af soldaterne blev modigt ved med at skyde med sin kanon, indtil den blev tromlet ned af en kampvogn. Manden flygtede derpå ind i skoven, men blev ramt af et dræbende skud fra et bagfrakommende jagerfly. Andre i delingen blev såret. Kort efter overgav også Olav Jensen sig.
Intense kampe
Filmen er stykket sammen af forskellige beretninger fra soldater, der var med i kampene 9. april, herunder Olav Jensens. Man følger en gruppe soldater, der er involveret i flere træfninger, efterhånden som de trænges tilbage mod Haderslev. Virkeligheden var dog, at de danske soldater typisk blev indsat ét sted, hvorefter de overgav sig (med mindre de var blandt de trods alt få, som blev dræbt eller såret).
Danmarks militære indsats 9. april 1940 fremstilles ofte som nærmest latterlig. Men hvis man dykker ned i de enkelte situationer ved frontlinjen i Sønderjylland – sådan som filmen også gør -, får man et klart indtryk af, at det har været meget intenst. Tyskerne har haft den fordel, at de har kunnet køre nordpå ad gode landeveje, som danskerne kun i ringe omfang har nået at blokere. Og selvom forsvarerne forsøgte at udnytte terrænet bedst muligt, har det ikke været den store hindring for Hitlers mænd, set i lyset af hvor overlegen en styrke de er kommet susende med.
Få kilometer fra Dybbøl
Hvis du vil læse mere om tyskernes fremrykning 9. april, kan man bl.a. på Wikipedia finde en ret udførlig beskrivelse.
Fra Bjergskov og Lundtoftbjerg er der i øvrigt kun ca. 15 km til en andet berømt højdedrag, Dybbøl Banke. Det var her, at den foregående krig mellem danskere og tyskere nåede sit klimaks. Læs Danskebjerge.dk’s artikler om Dybbøl her og her, skrevet i anledning af, at Dybbøl Banke har indgået i nogle stort anlagte løb.
At disse blodige bakkeområder ligger så tæt, understreger Sønderjyllands rolle som kampplads nummer 1 for stridigheder i Danmarks nyere historie.
/Jacob
