Hvis du suser ned ad en bakke – uanset
om det er på cykel eller i løbesko -, så er der mindst to forhold,
der skal være i orden: Du skal være ekstra opmærksom på
uregelmæssigheder i det spor, du følger. Og du skal kunne stole på
sporet.
Det ene udelukker ikke det andet. For
godt nok skal du ikke køre hurtigere, end at du kan reagere på
forhindringer som vejhuller eller større genstande. Men samtidig
kommer man ikke udenom, at al trafik i dag bygger på en
grundlæggende tillid til, at underlaget foran dig er i orden. At
vejen eller cykelstien f.eks. ikke lige pludselig og uden varsel
ophører foran dig. Eller at den logik, man bruger andre steder i
trafikken, med ét bliver vendt på hovedet.
Skinnearbejde blev skæbnesvangert
De seneste dage har desværre budt på
nogle eksempler, der viser, hvor galt det går, når logikken og
tilliden bryder sammen. En grum sag:
http://ekstrabladet.dk/112/article2124103.ece
Jeg har endnu ikke set billeder, der
præcist viser, hvordan vejens forløb var ændret. Men hvis det
virkelig er sådan, at cyklisten mere eller mindre har ramt skinnen
vinkelret i dens fulde højde, ja så har han ikke haft en kinamands
chance for at undgå styrt.
Jeg ved ikke, hvad de ansvarlige har
tænkt i denne sammenhæng. Mit gæt er, at hvis det var en
trafikeret bilvej, så havde de markeret det hele tydeligt, og
sikkert også udtænkt en eller anden løsning. Men her var det jo
KUN en lille vej, formentlig mest brugt af fodgængere og cyklister.
Og disse har måske ikke fyldt så meget i bevidstheden hos dem, der
stod for vejarbejdet?
Sandsynligvis har de heller ikke tænkt
over, hvordan man i mørke skulle kunne se, at stenene var fjernet
fra skinnerne. Det var netop i morgenmørket, at den 60-årige kom
kørende. Det er selvfølgelig en skærpende omstændighed, at det
hele foregik ved jernbanespor, hvor uheld med personskade kan få
fatale følger, når der kommer tog.
Lærer kørte i hul
Det er langt fra første gang, at
vejarbejde ender fatalt for bløde trafikanter. Faktisk skete noget
lignende blot et par døgn før, nemlig i Sverige.
http://www.expressen.se/gt/vannen-stortade-mot-doden-i-bygg-gropen/
Den 62-årige lærer cyklede i velkendt
terræn, men i mørke, sådan som det også var tilfældet i sagen
fra Danmark. Pludselig er der et 2½ meter dybt hul i vejen –
“dårligt skiltet”, som der står i artiklen. Måske kører
han direkte ned i hullet uden at nå at bremse eller tage for sig.
Sådan noget dør man af.
Man kan forestille sig, at det nærmest
har været en ulempe for begge de omkomne, at de har færdedes i
velkendt terræn. De har stolet på, at underlaget foran dem var, som
det altid var. Og ladet vanen styre. Med rette. De blev jo ikke
advaret om andet.
Trafik skal være forudsigeligt
At færdes i trafikken handler i høj
grad om vaner og om tillid. Det er en illusion at tro, at trafikanter
skal være opmærksomme på alt. De skal være opmærksomme på
farer, der kan forudses. Biler fra højre eller venstre. Eller tog,
der kommer susende, eksempelvis. Ikke på, at nogen har lagt fælder
ud for dem.
Netop fordi vanens og logikkens magt er
så stærk, er det problematisk, når man i disse år etablerer
vejanlæg fulde af ad hoc-løsninger. Altså at man prøver at styre
trafikken på en måde, der lige netop skal passe til det konkrete
sted (og budget måske endda). Det fandt Danskebjerge.dk et eksempel
på forleden på en tur til og igennem Slagelse:
http://www.youtube.com/watch?v=nZCk127wXvo
Jeg tvivler ikke på, at der er tænkt
over tingene i Slagelse.
Rundtosset i rundkørsel
Men det duer simpelthen ikke, at man
forvandler et ganske almindeligt trafikanlæg til en
forhindringsbane. En venstresvingsbane før rundkørslen, fire sæt
hajtænder inden for 30 meter, og et skift fra cykelsti i hver sin
side af vejen til dobbeltrettet cykelsti – det er simpelthen for
komplekst og ulogisk.
Den umiddelbare konsekvens er, at det
nedsætter fremkommeligheden for de cyklister, der skal gennem
rundkørslen. Nedsætter det også risikoen for ulykker? Det tror jeg
ikke. Det man vinder på gyngerne, mister man på karrusellen: Det
kan godt være, at man minimerer risikoen for, at bilister overser
cyklister, men til gengæld gøder man jorden for en række andre
uheldstyper. Det er ulykkeligt, at flere af de løsninger, der ses i
Slagelse, går igen ved en lang række andre nyetablerede danske
rundkørsler. En løsning som i Holland virker langt mere gennemtænkt.
Det er på tide, at trafikplanlægningen
i Danmark bliver mere konsekvent. Vi skal sikre, at når der udføres
reparationer ved veje, så bliver det skiltet tydeligt, og de
ansvarlige entreprenører skal finde en god trafikal løsning i den
tid, arbejdet varer. Vi skal også sikre, at vejanlæg i Danmark er
præget af ensartethed, sådan at man som trafikant ved, hvad man kan
forvente, når man nærmer sig et vejkryds, et helleanlæg, en
rundkørsel, en cykelsti, eller hvad det nu måtte være.
Dårlige løsninger skabe nye problemer
Der er selvfølgelig stor forskel på
en fjollet rundkørsel og tragiske historier om cyklister, der
omkommer. Men sagerne har alligevel en fællesnævner. Nemlig at de
ansvarlige i deres forsøg på at løse ét problem, har skabt et
nyt. Desværre er dette et generelt problem i det trafikale Danmark.
Et problem, som der er alt for lidt fokus på.
Læs mere om Danskebjerge.dk’s
holdninger under sektionen Topolitik på www.danskebjerge.dk.
Fremkommelighed er et ret vigtigt emne, når det gælder muligheden
for at få glæde af de danske bakkelandskaber, og derfor tager
Danskebjerge.dk til tider emnet op.
/Jacob
P.S.: Tak til Christian Bernhard Hagen for diverse tip om hele problemstillingen.
