Hvis du savner grusveje at løbe eller cykle på, så kan du i mange tilfælde “takke” det moderne landbrug.
Siden 1954 er længden af markveje i Danmark nemlig reduceret kraftigt. I dag er der mellem 25 og 54 procent færre kilometer markvej end dengang, afhængig af landskabstype og geografi. Det viser en undersøgelse fra Skov og Landskab.
Paradoksal udvikling
Det er de støt voksende enheder i landbruget, der koster markvejene livet. Men dertil kommer, at det er forholdsvis enkelt for en landmand at nedlægge en markvej. Kun hvis den fører hen til en seværdighed el.lign., kan myndighederne gribe ind.
I betragtning af, at antallet af friluftsmotionister er steget i den seneste årrække, er det en lidt paradoksal udvikling. Glæden ved f.eks. at løbe og køre på mountainbike øges jo ved, at der er mange måder at kombinere ruterne på, og i begge tilfælde er grusunderlaget bedre at bevæge sig på end asfalt.
Stier etableres
Reduktionen af markvejene kan dog opvejes af etablering af offentlige stier, og det sker også i et vist omfang. Fra kommunalreformen og frem til 2010 har 70% af kommunerne åbnet mindst én sti eller rute i landskabet, fremgår det af en artikel i bladet Grønt Miljø. “Det er mange,” står der i artiklen. Der står til gengæld ikke noget om, hvor mange stier der i samme periode er forsvundet. Eller hvor mange stier der reelt er utilgængelige, fordi de ikke vedligeholdes.
Der kan gøres mere for at få etableret flere stier eller renoveret de gamle. Blandt rådene er:
– Involvér både lokale ildsjæle og berørte lodsejere i planlægningen
– Undersøg lodsejernes potentielle indtjeningsmuligheder (ved overnatninger mv.)
– Brug de nyeste geodata til ruteplanlægningen
– Inddrag turistorganisationerne og det lokale erhvervsliv
Ny lov har begrænsninger
Ud over nye stier kan loven om randzoner i fremtiden give danskerne nemmere adgang til naturen.
Ved 80% af de større danske åer og vandløb findes der i dag ingen stier, og lodsejerne fortæller selv, at der er ganske øde ved vandløbene. Det kan den nye randzonelov ændre på. Formålet er godt nok primært at sikre bedre vandmiljø i søer og vandløb, men tanken er også, at offentligheden skal have adgang til de arealer, der nu ikke længere må dyrkes.
Også her er der dog et aber dabei. Det er nemlig noget uklart, hvornår arealerne kan betegnes som udyrkede (hvad f.eks. hvis landmanden slår græsset en gang eller to om året?). Desuden kan man spørge, hvor attraktive arealerne vil være at færdes på, hvis bevoksningen bare får frit spil.
Den bedste løsning er og bliver vel anlæggelse af en sti – eller for den sags skyld en markvej. Når man gør hele regnestykket op og ser på en lokalbefolknings sundhedstilstand og almene tilfredshed, er der næppe nogen tvivl om, at det kan betale sig at lave enkle, men attraktive transportveje ud til naturen.
/Jacob
P.S.: Se eksempel på, hvordan markveje forsvinder, i denne animationsfilm:
https://youtu.be/FzgppxqOGxU
