“Du er godt klar over, at det her er privat grund, ikke?”
Hvor ofte har man ikke fået slynget sådan en bemærkning i hovedet, når man har improviseret sig lidt omkring i det danske landskab på en løbetur. Senest her til eftermiddag.
Det var i øvrigt en jæger, der kom med den geniale bemærkning. Så jeg skal vel være glad for, at jeg ikke blev skudt…
Hvor meget er det lige man ødelægger, når man har et par løbesko under fødderne? Og når man tilmed er alene og formentlig er den første, der har indfundet sig på stedet hele dagen?
Det er ingen hemmelighed, at undertegnede ønsker en lempelse af reglerne for tilgængelighed i den danske natur. Jf.: http://danskebjerge.dk/topolitik1.htm
Et synspunkt, der også deles af miljøorganisationer, men det er vist noget, der er svært at komme igennem med:
http://www.dn.dk/Default.aspx?ID=7359
I ovenstående tilfælde drejede det sig om en markvej ned mod en ådal. Der var ingen skiltning el.lign., som kunne indikere, at det var privat. Skal man så være “på den sikre side” og undlade at løbe/cykle ned ad en markvej, fordi der er *risiko* for, at den er privat? Nej, det synes jeg ikke. Jeg synes, tvivlen skal komme trafikanten til gode. Med mindre den private ejer har andet end sin private ejendomsret til at argumentere med. Og hvis vedkommende har det, jamen, så må han/hun sætte et skilt op.
Jeg vil egentlig godt opfordre til lidt civil ulydighed på dette område. Hvis du er en fornuftig person, der tænker sig om, så har du hermed min velsignelse til at bevæge dig rundt over alt i den danske natur, også selvom det måske er på privat ejendom. Det kan være, der følger noget brok med, men det kan man overleve. Som regel.
/Jacob
