DANSKEBJERGE.DK’s
NYHEDSBREV
5.
december 2011
****************************
Kære bjergven.
Så
er der lagt lidt julestemning på Danskebjerge.dk. Forstået på den
måde, at forsiden er blevet klædt i årstidens farver.
Når/hvis
sneen for alvor melder sig, vil der desuden komme et overblik over,
hvor man kan dyrke alpint skiløb i det danske landskab. Sidste år
kom der jo pænt gang i Skidanmark. Der var trængsel ved
skianlæggene, og selv gamle løjper, der ikke havde set en skiløber
i årevis, blev forsynet med både skilift og sneglade danskere.
Danskebjerge.dk vil forsøge at opdatere listen over danske
skisportssteder – hvis altså vejrguderne gør det aktuelt.
Ellers
er december vanen tro en tid, hvor der kigges bagud og
fremad.
Danskebjerge.dk havde igen i 2011 fremgang, endda på
flere fronter. Dels var der rekordmange hits (over 1,4 millioner), og
dels var der meget omtale på forskellig vis. Læs om det her:
http://www.danskebjerge.dk/artikler-medier4.htm
En
af de historier, der er blevet omtalt, er den afsløring, som
Danskebjerge.dk kunne præsentere forleden. Nemlig den om
Lammefjorden, der viser sig ikke blot at være Danmarks, men også
hele Vesteuropas laveste punkt:
http://www.danskebjerge.dk/artikler-lavestepunkt1.htm
Sagen
blev bl.a. omtalt af dagbladet Nordvestnyt.
Der dukker med
jævne mellemrum nye ting op på Danskebjerge.dk. Som en ny “service”
er der lagt en lille stribe ind i toppen af forsiden, hvor man kan
se, hvornår der sidst er lagt noget ind på Danskebjerge.dk’s blog,
Blogsbjerg. I skrivende stund er det seneste indlæg et tip om en god
og aktuel tv-historie, der omhandler en af Sjællands mest markante
bakker, Vejrhøj:
http://iloapp.danskebjerge.dk/blog/blogsbjerg?Home&post=66
Husk, du er altid mere end velkommen
til at kommentere indlæggene på bloggen.
Og apropos Vejrhøj
så er der for nylig lagt en del billeder ind af det flotte
højdedrag. Det samme gælder “nabohøjdedraget” på
Røsnæs:
http://www.danskebjerge.dk/galleri-vejrhoej.htm
http://www.danskebjerge.dk/galleri-roesnaes.htm
I løbet af 2011 vil der blive
oprettet gallerier for en række øvrige af de største højdedrag i
Danmark. I øjeblikket er der gallerier fra ti forskellige
højdedrag.
Én større ting har I dog endnu i vente i
indeværende år. Det er den efterhånden traditionsrige kåring af
det hårdeste motionsløb. Denne gang sker det med assistance fra
sitet Motionslob.dk. Tanken er at udbygge samarbejdet med
Motionslob.dk i 2012. Men kig forbi snart igen og se, hvad kåringen
ender med. Den vil blive suppleret med en lille guide til, hvilke
bjergløb man skal overveje at placere i sin kalender for den
kommende sæson.
Fortsat god december.
Mange
bakkehilsner
Jacob
jt@danskebjerge.dk