Igen i år deltog undertegnede i Kongeetapen. Der er jo nogle gode jyske bjerge, der skal passes, så der er (næsten) ingen vej uden om… smiley

Tre forhold gav skår i glæden i år: Modvind, regnvejr og punktering. Til gengæld kunne man glæde sig over et nyt tiltag, nemlig tilbagetransport med bus til startstedet i Århus. Det lettede logistikken en del i forhold til sidste år, hvor man stod med håret i Post Danmarks postkasse efter ankomsten i Vejle.

En anden glæde var det at se de mange tilskuere på Kiddesvej. Det giver ekstra kræfter i benene. Dels guleroden: man bliver klappet og hujet op ad den op til 19% stejle stigning. Og dels pisken: ydmygelsen ved at måtte stå af cyklen og trække op vil være lidt for svær at bære, når så mange kigger på.

Kongeetapen ER et specielt løb, alene fordi ruten er stort set identisk med den, som profrytterne kører på lige efter os motionister. Noget af det, der trækker ned, er geografien, som indebærer, at man kører mod sydvest – og dermed har stor risiko for generende modvind hele vejen. Det er næsten for meget af det gode at have modvind, når der samtidig er så meget modbakke.

/Jacob

(Foto: Danskebjerge.dk)