Bakken Knøsen set fra Skamstrup med tårnet til højre i billedet.

På det midterste Sjælland ligger to kontrastfyldte landskaber lige op ad hinanden: Den store, pandekageflade Åmose og det stærkt kuperede område vest og nord herfor. Flere bakketoppe når op i omkring 100 meters højde.

En af de mest iøjnefaldende tinder er Knøsen (99 moh.), der befinder sig i åbent terræn lidt uden for Skamstrup. Knøsen er forholdsvis nem at identificere, fordi den har et lidt særpræget anlæg på toppen. Det er en luftmeldepost.

(På billedet ovenfor ses den tydeligt oppe i højre hjørne bag træerne. Billedet under artiklen viser anlægget tættere på og med bakketoppens postament ved siden af.)

Engang fandtes der næsten 400 af den slags poster i Danmark. De var anbragt på høje bygninger eller høje steder i landskabet. Meningen med dem var nemlig, at man herfra skulle kunne få øje på fjendtlige fly, der havde undgået andre overvågningssystemer så som radarer. Luftmeldetjenesten, der blev oprettet i 1934, betjentes af frivillige og var bl.a. i aktion 9. april 1940, da tyske fly kom ind over Danmark.

Siden var det Den Kolde Krig, der skabte behovet for poster som den på Knøsen. Faktisk blev Luftmeldekorpset først nedlagt i 2004. Men tårnet på Knøsen fik lov at stå – og er i dag den eneste tilbageværende luftmeldepost, der står på sin oprindelige plads.

Freden var dog hård ved anlægget. I forhold til vind og vejr indtager det nemlig – ja, undskyld udtrykket – en uriaspost, og i løbet af få år forfaldt det. Indtil Kulturstyrelsen og Museum Vestsjælland gik sammen om at renovere tårnet. Det skete samtidig med, at der kom mere fokus på militære anlæg fra Den Kolde Krig, bl.a. i form af bogudgivelser.

Siden december 2014 har Knøsen igen kunnet bryste sig af et mørkegrønt tårn, der vidner om en tid, hvor terrænmæssige højdepunkter stadig havde militær betydning.

/Jacob