Overskriften på dette indlæg er den samme som på en artikel, som ligger på Ingeniørens site.

http://ing.dk/artikel/hvad-er-definitionen-pa-et-bjerg-104190

Den diskuterer, hvad man kan kalde de forskellige toppe i terrænet. Altså sådan rent begrebsligt.

Det er en lidt generaliserende beskrivelse, hvor spørgsmålet “Hvad er definitionen på et bjerg?” kun besvares i vage vendinger.

Men en interessant pointe bliver vendt:

“Der skal altså være noget at sammenligne med i nabolaget, og man kan
derfor ikke sætte tal på, hvor lille verdens mindste bjerg er.”

Med andre ord: Det hele er relativt. En bestemt top kan være et bjerg, hvis det omgivende terræn er fladt. Eller det kan omvendt være alt andet end et bjerg, hvis der rundt om toppen er terræn, der er meget højere.

Der er dog to yderligere muligheder for definitioner af begrebet bjerg:

1.) En minimumsangivelse af et terrænelements højde. Fx står der i Nudansk Ordbog, at et bjerg er “et landområde der hæver sig mindst 200 m op over det omkringliggende landskab”.

2.) Et toppunkt i landskabet er et bjerg, hvis det kaldes et bjerg.

Hvis man tager udgangspunkt i definition 1, så findes der ikke bjerge i Danmark. For der findes ikke et eneste lille stykke dansk jord, der ligger i en højde af mere end 200 meter højde over havet.

Hvis man derimod vælger definition 2, er der en hel del bjerge. Ifølge Danmarks Stednavnedatabase findes der 7.256 danske steder, der hedder noget med “bjerg”, og masser af små og store forhøjninger i det danske landskab har ordet bjerg som sidste stavelse. Måske har navngivningen haft et element af tilfældighed over sig, men alene det at toppunktet har fået et navn, indebærer vel, at stedet har betydet noget for det samfund, der omgav det.

I Danmark er det kombinationen af definition 2 og så den ovenfor beskrevne “relativitetsteori”, der gælder. På f.eks. Lolland er terrænet generelt fladt, så der skal ikke så meget til, før en svag forhøjning får navnet “bjerg”. Dette hænger igen sammen med, at ordet “bjerg” i århundreder er blevet brugt om forhøjninger i Danmark.

Og sådan bruges det faktisk stadig. Hvis sønnike har haft besøg af legekammerater, risikerer der at ligge et “bjerg” af legetøj tilbage inde på værelset. Bjerget er reelt ikke så mange centimeter højt, men det kan virke stort nok, når man har lyst til alt andet end at rydde op.

Denne type bjerg er anført som punkt 2 under definitionen i Nudansk Ordbog: “En stor bunke el. dynge af noget”.

Spørgsmålet er så, om Urnebjerg på Lolland, som Danskebjerge.dk har skrevet en artikel om, overhovedet lever op til denne sidstnævnte definition. Faktum er, at stedet hedder noget med “-bjerg”, og at terrænet faktisk stiger op mod toppen – omend kun svagt.

/Jacob