Syv
en halv million højdemeter. Så meget vil der samlet set være
tilbagelagt, når deltagerne i næste søndags Grejsdalsløb kommer i
mål. Et tal, der er højere end ved noget andet kendt
motionsarrangement i Danmark.

I
alt 4500 ryttere stiller til start ved det bakkerige Grejsdalsløb.
De fleste af dem har valgt 135 kilometer-distancen, hvor de 2000 mænd
og kvinder hver især skal overvinde højdeforskelle på 1500
lodrette meter. Det er dermed også den distance, hvor feltet samlet
set skal bestige flest højdemeter, nemlig svimlende 2,94 millioner.

Tallet er beregnet ud fra informationer på løbets hjemmeside – med
de små forbehold, der skal tages i den forbindelse.

Grum rute med 2500 højdemeter
Godt
1100 andre har tilmeldt sig den grusomme 220 km-rute med endnu flere
stigninger og dermed endnu flere højdemeter: lige omkring 2500. Det
giver i alt 2,85 millioner højdemeter – hvis altså alle deltagere
har kræfter nok i benene til at nå i mål.

Når
de tre øvrige distancer i Grejsdalsløbet lægges oveni, lander man
på lidt over 7,5 millioner tilbagelagte højdemeter. Det svarer til
små 7.000 enkeltture op ad den berømte Alpe d’Huez-stigning, der
kendes fra Tour de France.

Til
sammenligning bliver der ved Aalborg Brutal Marathon, som af
Danskebjerge.dk er kåret som Danmarks hårdeste maratonløb, i alt
overvundet 163.000 højdemeter. Altså blot en brøkdel af, hvad
deltagerne tilbagelægger ved Grejsdalsløbet, hvor de fleste ruter
naturligvis også er en del længere.

Ved
det sjællandske cykelløb Sjælsø Rundt er der flere deltagere end
i Vejle, men ruterne er både kortere og fladere.

/Jacob