Bremserne hviner, og hjertet springer et par slag over. Kun med nød og næppe undgår du at fortsætte lige ud i svinget.

Når du tager din mountainbike med ud i Danmarks mest kuperede terræn, skal du være forberedt på stejle fald. Og selvfølgelig også stejle stigninger, der tvinger din fart helt i bund.

Men hvor stejlt er det egentlig, når det er rigtig stejlt?

Danskebjerge.dk tog vaterpasset med ud i Fruens Plantage ved Næstved – et af de mest kuperede sjællandske MTB-spor.

Det var ikke for at lave en “videnskabelig” undersøgelse – det handlede om nogle stikprøver, som kun giver mening, hvis man har noget at sætte målingerne op imod. Alligevel er det interessant nok at få sat tal på terrænets udfordringer.

Mindre stejl end øjet ser
Man kan groft sagt drage to konklusioner.

Den ene er, at selv når en strækning opleves som meget stejl, er den objektivt betragtet ikke så stejl endda.

Når man skal bestige en skråning, kan man ellers nemt få det indtryk, at den er “næsten lodret” eller i hvert fald er “skrå”, altså 45 grader. Men sandheden er oftest, at selv meget skrånende terræn er noget fladere end 45 grader.

En af de absolut stejleste strækninger på MTB-sporet i Fruens Plantage når kun op på ca. 23 grader i maksimal hældning. Målt i procent vil det sige ca. 52%. En af målingerne viste således 52,72% (se billederne ovenfor). Det svarer til, at for hver vandret meter, man tilbagelægger, ændres højden med godt en halv lodret meter.

Tyngdekraften tynger
Det lyder måske af mindre, end man kunne forvente. Men man kan også vende den om: Allerede ved hældninger på 20 grader stiger eller falder terrænet så meget, at man får vanskeligt ved at bevæge sig rundt i det. Hvis det foregår downhill, skal man formentlig bremse hele tiden for ikke at miste kontrollen. Og hvis det går opad, er det sandsynligt, at man går helt i stå. “Sådan er det bare,” som en minister har sagt. Tyngdekraften er en effektiv modstander, og den kræver ikke lodrette bjergvægge for at fungere…

Den førnævnte strækning i Fruens Plantage vil således være utrolig svær at cykle op ad. På landevej er det min erfaring, at selv eliteryttere får alvorlige problemer, når hældningsprocenten overstiger 30. På et MTB-spor er det alt andet lige sværere ved samme procent, da underlaget er mere porøst og ujævnt. Jeg havde ikke nogen cykel med på min tur til plantagen, så hvor slemt det er at ramme ind i 52,72%, må jeg finde ud af en anden gang.

Sværere end asfalt
Men hov, vi har næsten allerede taget hul på konklusion nummer 2. Nemlig at stejlt dansk MTB-terræn ER stejlere end stejlt dansk terræn på landevej.

Målinger på forskellige bakker i Fruens Plantage viste, at flere strækninger byder på maksimale hældningsprocenter på over 30. Den formentlig mest krævende strækning (med en vis længde) ligger på plantagens sydvendte skråning, startende ved hjørnet ved sportspladsen. Længden er 130 meter og den samlede højdeforskel er ca. 32 højdemeter, hvilket giver en gennemsnitlig stigningsprocent på ca. 25. Der er steder på strækningen, hvor stigningsprocenten når op over 40.

Så voldsom en hældning findes trods alt ikke på nogen dansk landevej, uanset om vi her tager den gennemsnitlige eller maksimale hældningsprocent. På landevejen behøver man typisk heller ikke vurdere, om en strækning er mere egnet til at køre ned ad end op ad – det kan man være nødt til, når det gælder mountainbike.

Summa…
Så altså: Danskebjerge.dk’s miniundersøgelse slår fast, at et kuperet MTB-spor har hældninger, som ser forholdsvis beskedne ud, hvis man tegner dem ind i et koordinatsystem. Men ude i virkeligheden, hvor tyngdekraften er i spil, vil de fleste opleve en hældning som en uoverstigelig mur, hvis blot den kommer op i nærheden af ca. 30 procent, og jo mere ustabilt underlaget er, desto sværere vil det være at håndtere disse hældninger.

Der findes dansk terræn, der skråner med op mod 45 grader (100%), men her vil det være umuligt at køre MTB (hvis man ser bort fra deciderede hop).

/Jacob