Nogle gange skriver medierne om Danskebjerge.dk, fordi Danskebjerge.dk har givet lyd fra sig.

Men i stigende grad sker det, at en avis, et magasin eller et website hører om Danskebjerge.dk ad anden vej og skriver om det.

Tag nu den femte kåring af det hårdeste danske bjergløb. Traditionen tro blev der sendt et par pressemeddelelser ud, men i beskedenhedens navn kun til nogle få medier. Alligevel skriver ikke bare Kristelig Dagblad, men også Morgenavisen Jyllands-Posten om det, og det er da en ganske fyldig note, JP har lavet.

Hvor redaktionerne har læst om sagen henne, ved jeg ikke, men man kan vel godt se det som tegn på, at Danskebjerge.dk’s emner interesserer bredt?

/Jacob