“Ophold på stien er påkrævet, da grøften langs stien er bundløs.” Sådan står der på et skilt, som Lyngby-Taarbæk Kommune har sat op ved en sti nær Lyngby Sø.
Selve advarslen giver mening. Jeg synes bare, det er pudsigt, at en offentlig myndighed bruger ordet “bundløs”. Der findes jo ikke noget i naturen, der er bundløst. Der eksisterer ingen huller, du kan træde ned i for så at blive skudt ud i verdensrummet fra den anden side af jordkloden.
Faktisk skal man i Danmark lede meget længe efter et stykke jord, der viser sig at dække over et hul på tilnærmelsesvis flere meters dybde. Vi har ganske vist både kviksand og kildevæld, hvor man kan synke ned og sidde fast. Men mig bekendt er ingen mennesker i vores tid kommet af dage på den måde. Der er nemlig aldrig bundløst. Man synker maksimalt i til hoften. En strandfoged, der har erfaring med kviksand, har udtalt, at man maksimalt synker 50-60 centimeter ned.
Der er dog jævnligt eksempler med heste, som ikke overlever den slags hændelser. Det skyldes vist mest, at det er svært at få hevet heste op igen, men selvfølgelig også, at de vejer mere end mennesker.
Ordet “bundløst” benyttes ofte metaforisk, og hvis man skal være forstående, så er det måske i den forstand, ordet er brugt på skiltet i Lyngby. Samtidig rummer ordet jo også en vis skræmmeeffekt (tanken om endeløse dybder er vel en arketypisk angst, vi mennesker bærer rundt på), og på den måde er det anvendeligt til formålet.
Se kommunens skilt i artiklen her:
https://nyheder.tv2.dk/samfund/2026-07-18-to-kvinder-endte-i-bundloest-mudderhul-paa-loebetur
/Jacob
