Blog Image

Blogsbjerg

Denne blog er tilknyttet sitet Danskebjerge.dk

Hvis du vil kommentere indlæggene, så hop til Danskebjerge.dk på Facebook, eller skriv en mail!

Så blev myten om dybe søer luftet igen

Bakkesnak Posted on Fri, June 26, 2026 18:47:58
Lynghøjsøerne ved Svogerslev nær Roskilde er populære badesøer, men badning kan være farligt, hvis man ikke tænker sig om. (Foto: Danskebjerge.dk)

Det er sommer, folk strømmer til søer og have, og det medfører fra tid til anden ulykker.

På Roskilde-egnen har man været særligt hårdt ramt. På et år er fire unge mænd druknet i lokale grusgravssøer.

Det er selv sagt ulykkeligt, og der er god grund til at granske årsagerne til disse dødsfald.

Men i stedet for at granske har TV 2 Echo og andre valgt at fokusere på en gammel traver, nemlig myten om, at grusgravssøer er farlige, fordi vandet bliver koldt på en vis dybde. Ja, og så er det dybe søvand oven i købet grumset, som den udsendte reporter konstaterer! Uha, uha.

Se videoen her:

https://tv2.dk/echo/reel/2026-06-25-fire-unge-maend-er-druknet-i-soeerne-naer-roskilde-paa-et-aar-derfor-er-de-farlige-6399353509112

Det er bestemt ikke forkert, at vand i en badesø ofte er koldere, jo længere ned man kommer. Men hvad er pointen?

Når gennemsnitsborgeren tager ud til en sø for at bade, så opholder vedkommende sig jo ikke på 2-3 meters dybde. Nej, så svømmer man, og når man svømmer, kommer kroppen sjældent mere end en meter ned under overfladen. Man befinder sig med andre ord i det varmeste vand, der overhovedet findes på søen, og når luft- og vandtemperatur er højere end 20 grader, som den er i disse dage, så sker der stort set ingen nedkøling af kroppen, heller ikke efter en halv eller en hel time.

Det er lidt noget andet, hvis man tager ud og svømmer i badesæsonens ydermåneder, hvor lufttemperaturen måske endnu ikke har været over 20 grader, og hvor vandet derfor medfører kontinuerlig afkøling af kroppen. Afkøling kan bl.a. føre til, at man får krampe, og krampe kan gøre det sværere at svømme (men man kan altså stadig holde sig flydende i et stykke tid, hvis man har basale svømmeevner).

Der er mange søer ved Roskilde – de fleste er tidligere grusgrave, og flere af dem er indrettet til badning. (Kilde: Kortoverblik.dk)

Hvorom alting er, så er de seneste drukneulykker faktisk sket i varmt junivejr, så vandtemperaturen kan næppe have været en udløsende faktor. Jeg tror mere, det handler om fatal mangel på risikovurdering, herunder vurdering af egne evner i forhold til de givne forhold. Kådhed – måske fremmet af indtag af rusmidler – er også en sandsynlig årsag.

Og søernes dybde? Jamen, mange søer bliver jo ret hurtigt dybe. Det gælder både naturlige og kunstige søer. Men man skal altså heller ikke tage ud til en sø, hvis tanken er at stå i vand til knæet og kaste med en badebold. At bade ved en sø indebærer at svømme. Og ofte går man ikke i vandet direkte fra stranden, men via en badebro. Her er det lige så vigtigt, at man kan håndtere den skarpe overgang til “dybt” vand, som det er at orientere sig om vanddybden, hvis man laver udspring. Et hovedspring på 1 meter vand er livsfarligt.

Det havde klædt TV 2 Echo at forsyne deres indslag med lidt fakta i stedet for at bygge det op omkring en løs betragtning om slemme temperaturforskelle i grusgravssøer. At der ikke følger dokumentation med, ser jeg som et tegn på, at drukneulykker i ringe grad kan forbindes med de i indslaget anførte forhold.

Det virker mere relevant at se på faktorer som indtag af alkohol og stoffer (ca. halvdelen af alle drukneulykker i Danmark var relateret hertil i perioden 2001-2021) samt etnicitet (ca. 14% af drukneulykkerne ramte ikke-danske statsborgere i samme periode). Med øget turisme, øget indvandring og øget brug af udenlandsk arbejdskraft kan det tænkes, at sidstnævnte kategori er i stigning. Mindst én af drukneulykkerne ved Roskilde omhandlede en udlænding.

Rækken af ulykker har fået Roskilde Kommune til at indføre forskellige restriktioner i søerne. Spørgsmålet er så, om disse restriktioner er indført på baggrund af myter og mavefornemmelser, eller om der ligger en objektiv analyse til grund. Jeg håber, at det er det sidste, der er tilfældet.

Læs mit tidligere indlæg om myten om grusgravssøer her.

/Jacob



Rapport viste at Høje Møn ville forsvinde i en stormflod

Bakkesnak Posted on Fri, June 26, 2026 01:29:57

Må forskere bruge overdrevne illustrationer for at fremme budskabet i deres publikationer? Det spørgsmål er kernen i en artikel, som Jyllands-Posten har lavet om rapporten “Når stormfloderne rammer”, udgivet af bl.a. SDU og DTU.

Og avisen har fat i noget her. Forskerne bag rapporten vil nemlig gerne stå ved, at de gav den hele armen i deres formidling. Det var med fuldt overlæg og for at skærpe kommunikationen, at man valgte så dramatiske – og urealistiske – illustrationer i rapporten, siger Sebastian Mernild, leder af SDU Climate Cluster, til JP ifølge Journalisten.

Allerede på forsiden er der en uomtvistelig overdrivelse. Billedet viser Danmark i et fremtidsscenarie, hvor alle danske kystområder er oversvømmede. Deriblandt hele øen Møn, selvom den østlige del af øen, Høje Møn, rager op til 143 meter op over havniveau. Billedet er med andre ord særdeles misvisende, men altså godt nok til en rapport fra landets førende klimaforskere.

Forsiden af klimaforskernes rapport, hvor bl.a. Møn (men f.eks. ikke Stevns) er dækket af hav.

Senere er der et billede af bølger, der slår ind mod Christiansborgs mure. Teknisk set er dette mere realistisk, end at Møn drukner, men det påfaldende er, at rapporten springer let og elegant hen over beskrivelsen af, hvordan stormfloder og højere vandstand vil ramme specifikke lokaliteter. Eksempelvis er hverken København eller Møn nævnt, når det gælder faren for oversvømmelse – eller manglen på samme.

Omvendt skorter det i rapporten ikke på skræmmeinformationer, så som at “over (sic!) flere hundredtusinder danskere risikerer, at deres hjem oversvømmes af vandmasser”.

Dette mismatch mellem alarmerende budskaber og manglende dokumentation øger selv sagt ikke troværdigheden – hverken rapportens troværdighed eller forfatternes. Og det er bekymrende! Vi lever i en tid, hvor man fra samfundets højeste sted ved flere lejligheder har advaret om store problemer, som viste sig at være betydeligt mindre i virkeligheden. Hvis magthaverne (og dertil hører rigets mest citerede forskere) vil opnå ørenlyd i befolkningen, så skal realismen have mere plads – og alarmismen mindre.

Der findes faktisk udmærkede illustrationer af, hvor risikoen for oversvømmelse er størst. Her er en grafik fra Kystdirektoratet – langt mere præcis end billedet på forsiden af “Når stormfloderne rammer”.

Og så skal forskningen – måske især klimaforskningen – være mere tilbageholdende med at agere politisk.

Udgivelsen af “Når stormfloderne rammer” var planlagt efter premieredatoen på TV 2-serien ‘Familier som vores’. Ifølge Kirsten Halsnæs, professor på DTU med hovedansvar for rapporten, skyldtes timingen, at man ville imødegå nogle af de scenarier, der kom frem i tv-serien.

Det er dog ikke det indtryk, indholdet i rapporten efterlader. Læsningen giver snarere en fornemmelse af det, som Sebastian Mernild er inde på, nemlig at rapporten skulle gøre størst muligt indtryk, bl.a. ved brug af overdramatiserende illustrationer. Dette minder om partipolitisk strategitænkning, hvor gennemslagskraft prioriteres højere end substans. Er det sådan vi ønsker forskning skal være?

Rapporten ligger i skrivende stund stadig online og kan downloades her.

Danskebjerge.dk har tidligere bragt en kritisk analyse af ‘Familier som vores’. Du kan læse den her.

/Jacob