Kunstværket Dodekalitten på det nordlige Lolland er nu fuldendt. Det skete, da den tolvte og sidste store stenfigur blev indviet 16. juni 2026.
Jeg må indrømme, at jeg i starten var lidt skeptisk overfor idéen. Godt nok lød det spændende med de 7-9 meter høje skulpturer, men kunne Lollands terræn rumme det monumentale? Kunne det ikke ende som et antiklimaks, når der blev bygget højt og ambitiøst, uden at landskabet samtidig bidrog til flotte indsigter og udsigter?
I Sydsverige har de Ales Stenar. Skibssætningen fra oldtiden er imponerende i sig selv, men den har også en beliggenhed, der lokker folk til. Fortidsmindet ligger på en 35 høj bakke, der falder stejlt ned mod Østersøens bølger. Her kan Lolland ikke være med.
Men da jeg omsider fik besøgt Dodekalitten, blev min skepsis gjort til skamme. Terrænet er lige nøjagtigt så højt beliggende, at man faktisk har et vue ud over Smålandsfarvandet: 13-14 meter over havet og en afstand på 380 meter til kysten. Det er ikke Vejrhøj eller Rubjerg Knude, men udsigt er der, og man kan se i mange retninger, fordi man er omgivet af kornmarker. På dagen for mit besøg hjalp det også lidt ekstra på det visuelle, at vejret var helt og aldeles formidabelt.
Dodekalitten har været et værk “in the making” siden 2010. Nu går det ind i en ny, mere permanent fase. Men jeg vil nu alligevel mene, at det kan betale sig at besøge Dodekalitten flere gange. Den har en størrelse, der gør, at vejrforholdene og sollysets retning kan påvirke dens udtryk forskelligt. Dertil kommer lydinstallationen, som ligeledes tilfører kunstværket dynamik.
Og så er der navnet. Især udtalen kan drille. Men jeg tjekkede op. “Dodeka” betyder 12 på græsk, og “lit” kommer også af græsk (“lithos”). Så værket hedder altså “12 sten”, og man bør lægge trykket på sidste stavelse, så vidt jeg kan vurdere (ligesom i fx “monolit”, som vi kender fra geologien).
Se værkets officielle website her.
/Jacob
