Det er ingen hemmelighed, at jeg har været lidt skuffet over min kropsvægt siden sidste år. Nu har jeg så fået hul igennem i mine bestræbelser på at smide noget af det overskydende fedt. I løbet af maj alene har jeg cirka tabt tre kilo, altså omtrent et kilo om ugen.
Men hvad får man så ud af dét? Måske mindre, end man går og håber!
For det første er det ikke kun fedt, man taber. Man taber også væske og muskelmasse.
I et velkontrolleret vægttabsforløb udgør disse ting kun en mindre del. Men når man tager en ekspresslankekur, som min kur aktuelt har karakter af, så er det omtrent 50/50. Hvilket vil sige, at jeg har tabt i omegnen af 1 kilo muskelmasse ud af de 3 kilo.
Det giver mening, når man ser på, hvordan de seneste træningsture er gået. Jeg cykler ikke hurtigere, snarere tværtimod. Der er mindre power at træde med.
Jeg burde klart have drukket mere undervejs i min slankekur og også indtaget proteintilskud. Men nu var kuren båret af en “følelse” snarere end rationalitet, så det blev, som det blev. Havde jeg skullet gøre det “rigtigt”, er det tvivlsomt, om jeg var kommet i gang for alvor. Én ting er i hvert fald sikker: Mine tidligere bestræbelser på bare at spise en smule mindre battede ikke noget.
Nå, men nu hvor kroppen er blevet 3 kilo lettere, kan jeg jo lægge på i træningen og genvinde noget af den tabte muskelmasse. Og så burde jeg kunne høste frugten af den lavere BMI – eller hvad?
Hvis man tjekker beregneren på Bikecalculator.com, bliver man ikke just blæst bagover af benovelse over fordelene.
Lad os tage det helt simple først: Cykling på flad vej.
Vi lægger ud med min gamle kropsvægt på 86 kilo og indsætter den i et scenarie, hvor vi cykler en kilometer på pandekageflad vej på en typisk dansk sommerdag. Vi yder 200 watt over hele strækningen. Det giver en gennemsnits fart på 31,06 km/t. Ændrer vi vægten til kun 83, bliver farten 31,14 km/t. Kort sagt: Vægten er ligegyldig.
Men så er der det stigende terræn. Det er jo her, hvor man skulle være noget hurtigere, når man vejer mindre.
Vi sætter hældningen til 3% på det 1 kilometer lange stykke landevej. Det giver en snitfart på 17,85 km/t ved en vægt på 86 kilo. Ved en vægt på blot 83 er farten 18,22 km/t. Omregnet i tid tager opstigningen 3:36 med 86 kilo og 3:29 med 83 kilo.
En væsentlig forskel? Det synes jeg ikke!
Men selvfølgelig findes der stejlere bakker, og her er forskellen større. Jeg fordoblede stigningsprocenten i beregneren, og så svandt farten med de 86 kilo kropsvægt til 10,92 km/t, mens den med 83 ligger på 11,24. Det er 16 sekunder, man sparer på 6%-bakken alene ved at være lettere.
Så altså … Du bliver ikke en bjergraket af at tabe dig. Tre kilo er faktisk et betydeligt vægttab, synes jeg – det kræver virkelig selvdisciplin, mens det står på. Derfor vil man jo gerne have noget for pengene. Men revolutionen udebliver.
Til gengæld kan man glæde sig over, at et mindre bildæk er pænere end et stort bildæk. Og hvis man f.eks. deltager i et motionsløb, så kan de par sekunders kraftudladning, som man sparer på en lille stigning, jo faktisk være afgørende for, om man slipper med op over i hjulet på de hurtigste, eller om man må slippe gruppen. Jeg glæder mig til at se, om der i et af mine kommende løb opstår en sådan situation.
Hvad med løbere? Læs indlæg om løberes fordele ved vægttab her.
/Jacob
