Højtidens mest aktuelle bjerg ligger i Herfølge på Østsjælland. Det hedder Påskebjerg. Ifølge stednavneforskningen skulle navnet Påskebjerg komme af, at børn kravlede op på bakken for at trille æg, når det var påske. Navnet står på topografiske kort fra 1800-tallet, så det er et navn af ældre dato.
Påskebjerg har ganske stejle sider, men der er dog kun 14 meters højdeforskel mellem top og bund. Der er tæt bevoksning omkring bjerget, hvilket jo svækker stedets æstetiske landskabsværdi. Til gengæld skulle stedet være offentligt tilgængeligt, så en bestigning er vel mulig. Så langt er jeg endnu ikke kommet i min udforskning af Påskebjerg.
Engang var Påskebjerg større end i dag. Men så kom mennesket og gravede i det. Den sydlige halvdel af det oprindelige Påskebjerg mangler derfor. Hvilket det faktisk har gjort i mindst 150 år, vurderet ud fra de førnævnte kort. Det kan man begræde, eller også skal man bare glæde sig over, at der trods alt stadig står en bakke der. En lille kilometer mod nord lå nemlig Lundebakke, og den er helt og aldeles bortgravet.
De to bakker skal ses i sammenhæng. De udgjorde en nogenlunde sammenhængende ås, der lå omtrent i retningen nord/syd. Åse består af sand og grus, og det gør dem eftertragtede, når der skal skaffes materiale til byggeri. Mange andre steder i Danmark står åsene på tilsvarende vis tilbage som en slags landskabsruiner.
I nyere tid har man dog fået øjnene op for stejle bakkers rekreative værdi. Også i Herfølge, hvor betegnelsen Herfølge Bjergby er opstået. Planen går ud på at skabe en ny bydel – med Påskebjerg som omdrejningspunkt. Netop i dette forår er planen under politisk behandling.
