Så blev de fem ruter i årets PostNord Danmark Rundt fremlagt. En enkelt detalje mangler dog at falde på plads – det vender vi tilbage til -, men ellers kan man vel godt tillade sig at komme med nogle konklusioner.
Først og fremmest har årets store etapeløb to kendetegn, der gør, at ét bestemt scenarie tegner meget sandsynligt i forhold til det samlede klassement.
Det ene kendetegn er, at etapeløbet er uden enkeltstart. Dette er ikke – som det ellers er blevet nævnt alle mulige steder – første gang, at et PostNord Danmark Rundt er enkeltstartsløst. Det var det også i 2020, hvor eventen dog blev aflyst pga. coronaepidemien. Men usædvanligt er det da, og det har stor betydning i kombination med det øvrige rutedesign.
Det andet særtræk ved PostNord Danmark Rundt 2026 er, at Kongeetapen med mål i Vejle (tredje etape) er endnu hårdere, end den plejer at være. “Jeg tror aldrig, der er kørt så mange højdemeter i et dansk løb. Kongetapen er et nøglepunkt,” udtalte løbsarrangør Jens Kasler ved det pressemøde, hvor ruterne blev offentliggjort. Undertegnede har endnu ikke haft lejlighed til at verificere, at der vitterligt er tale om godt 2.600 højdemeter på etapen, men det giver mening, at højdemeterantallet er rekordhøjt, for der startes i Fredericia, og dermed går der ikke lang tid, før rytterne befinder sig i Vejles stærkt kuperede omegn.
Disse to forhold – den manglende enkeltstart og den barske Vejleetape – betyder, at sidstnævnte får endnu større betydning for den samlede stilling, end den plejer at have. Normalt er det en kombination af enkeltstart og Vejleetape, der afgør, hvem der vinder GC, men sådan bliver det altså ikke denne gang. De hurtigste i Vejle bliver også dem, der skal slås om at stå øverst på podiet, når det samlede regnskab gøres op efter ankomsten i Rødovre.
Selvfølgelig kan der ske ting og sager på de andre etaper også. Meget afhænger af styrkeforskellene mellem holdene. Men alt andet lige tegner de øvrige etaper til at blive sprintervenlige. Det gælder i særdeleshed femte etape med mål i Rødovre og vel også anden etape med mål i Skive. Selv hvis et udbrud skulle holde hjem her (og der er Skiveetapen det bedste bud), vil det efter alt at dømme være med så snævert et forspring, at vinderen af Kongeetapen stadig vil kunne bevare sin førsteplads i klassementet.
Første etape med start og mål i Aalborg er lidt mere åben. Ganske vist har etapen kun godt 1.000 højdemeter og er på det punkt ikke sværere end 2. etape, men bakken på den afsluttende rundstrækning er omkring dobbelt så stor som den i Skive, og så er den stejl: Skovbakkevej har en hældning på op til 17%, endda to steder undervejs. Der vil uden tvivl blive lanceret angreb her. Når jeg alligevel tvivler på afgørende tidsforskelle på etapen, så skyldes det erfaringer fra tidligere løb. Skovbakkevej er ikke helt nok til at skabe væsentlig splittelse, heller ikke selvom den skal bestiges tre gange. Der skal flere runder til, og rundstrækningen skal indeholde en bakke mere. Til gengæld er det lovende for kampen om sekunder, at målstregen ligger kun 3,5 kilometer fra toppen af den store stigning.
Løbets fjerde etape er af en eller anden grund ikke fastlagt helt endnu. Der startes på Langeland – so far, so good -, men hvad så når rytterne når til Fyn? Det vides ikke. Den kendte rute er p.t. kun 93,5 kilometer lang, og da rutens samlede længde er angivet til 177,5 kilometer, mangler der altså 84. Og så kan man kigge på et kort og gå i gang med at regne og gætte. Feltet kan både nå til Nyborg og Odense inden for en distance på 84 kilometer, men mest nærliggende – både sportsligt og geografisk set – vil det være med Faaborg og Svendborg. Mit drømmescenarie er en rundstrækning i Svendborg med Bregnedalsvej, som med sine 18% i maksimal stejlhed er næsten lige så grum som Kiddesvej i Vejle.
Hvis vi antager, at den fynske slutrundstrækning bliver bakket, så står vi altså med tre etaper, der har kuperede strækninger hen mod slutningen, og det borger for spænding. Men samtidig kan det konstateres, at samtlige etaper undtagen Kongeetapen har ret få højdemeter. Felterne kommer friske hen til de afsluttende runder, og det gør det alt andet lige lettere for sprinterholdene at holde tingene i kort snor. Graden af udmattelse hen over de fem etaper er heller ikke nævneværdig som faktor.
Så altså: Kongeetapen er virkelig konge i 2026, mens den afsluttende femte etape helt sikkert vindes af en sprintertype. De øvrige tre etaper har potentiale til små tidsforskelle à en halv snes sekunder – næppe mere.
Alt dette sagt med det førnævnte forbehold for holdenes indbyrdes styrkeforhold. De hidtil tilmeldte hold virker umiddelbart ganske jævnbyrdige, og det er vel positivt, omend man af andre årsager også kan savne nogle af de store World Tour-hold.
Det hele finder sted 29. juli til 2. august 2026. Altså i god tid inden skoleferiens ophør.
/Jacob
