
En helt nyrenoveret trætrappe står nu klar til at tage imod de besøgende på det, der betegnes som Nordeuropas største borgruin. Naturstyrelsen Bornholm, der har ansvaret for trappen, kalder den selv for “bagvejen”, og det er jo rigtigt, at langt de fleste af de ca. 400.000 årlige gæster går til og fra Hammerhus fra den modsatte side. Men som styrelsens fotos fra den nye trappe viser, er der jo virkelig smukt på østsiden også.
Jeg vil estimere, at der er lidt over 100 trin på trappen. Så det er ikke den største udendørs trappe i landet. Og den er noget mindre end f.eks. trappen ved Jons Kapel nogle kilometer længere mod syd.
