Når man bevæger sig rundt på vejene i Sydsjællands største by Næstved får man nok ikke det indtryk, at byen er blandt landets mest kuperede. Den er ganske vist ikke flad, men der er heller ikke rigtigt nogen stejle gader.
Årsagen til dette er ikke, at Næstved ligger i et bakkefattigt landskab. Nej, årsagen er, at de steder, hvor vejene kunne have haft vældige stigningsprocenter, er de blevet gravet ned i terrænet. Dermed er højdeforskellen blevet reduceret kraftigt. Læs meget mere om det på denne side på Danskebjerge.dk.
Men lad os nu forestille os, at man ikke havde gjort sådan. Lad os forestille os, at man havde anlagt de veje, man har i dag, bare uden at fjerne materiale fra de skråninger, de blev anlagt på.
Tankeeksperimentet bygger på følgende: Jeg har taget fire af de næstvedske veje, der fra ca. 1870 og 100 år frem blev etableret ved gennemgravning af Mogenstrup Ås, og så har jeg sammenholdt periodens ældste topografiske kort med de nyeste højdedata. Jeg har også studeret ældre fotos for at danne mig et indtryk af åsens oprindelige udseende.
Det giver følgende egenskaber for de fire veje (Østre Ringvej er med to gange):
Jernbanegade, fra Farimagsvej, inkl. bortgravning: 120 meter, 4,2% i snit
Jernbanegade, fra Farimagsvej, ekskl. bortgravning: 120 meter, 10% i snit
Teatergade, fra Farimagsvej, inkl. bortgravning: 130 meter, 6,2% i snit
Teatergade, fra Farimagsvej, ekskl. bortgravning: 130 meter, 10,8% i snit
Farimagsvejs forlængelse, inkl. bortgravning: næsten ingen højdeforskel
Farimagsvejs forlængelse, ekskl. bortgravning: 100 meter, 13% i snit
Østre Ringvej, fra nord, inkl. bortgravning: næsten ingen højdeforskel
Østre Ringvej, fra nord, ekskl. bortgravning: 190 meter, 11,6% i snit
Østre Ringvej, fra syd, inkl. bortgravning: 150 meter, 5,3%
Østre Ringvej, fra syd, ekskl. bortgravning: 150 meter, 20% i snit
De korte, men meget stejle strækninger afspejler åsens karakteristiske form. Åsen rejser sig brat i terrænet, men allerede efter 100-150 meter flader den helt ud (inden det går ned ad bakke på ny). Et bud på en maksimal stigningsprocent kunne være den gennemsnitlige stigningsprocent ovenfor plus det halve, dvs. for f.eks. Jernbanegades vedkommende: 15%.
Ser man alene på højdeforskellen, er åsbakkerne i Næstved ikke kolossale. Faktisk er det kun de to imaginære stigninger på Østre Ringvej, der er på over 20 højdemeter og dermed lever op til Danskebjerge.dk’s kriterier for at komme i kategorien bakker.
Til gengæld kan selv en meget kort stigning være svær at komme op over, hvis man f.eks. er cyklist og bliver mødt med tocifrede stigningsprocenter, hvilket er tilfældet for samtlige fem nævnte kontrafaktiske stigninger i Næstved.
På den baggrund er det måske forståeligt, at man valgte at bortgrave sandet i det langstrakte sandbjerg. Skal man rundt i en by, er det trods alt lettere, når det kan gøres uden at presse trækheste, bilmotorer eller menneskekrop til det yderste.
Den negative konsekvens ved de nedgravede veje i Næstved er, at byen er gået glip af noget eksponering. En by som Vejle i Østjylland er særligt i de seneste par årtier blevet danmarkskendt for stejle veje som Kiddesvej og Christian Winthersvej. Dem kunne nogle af Næstveds stigninger godt have konkurreret med, hvis man altså havde placeret asfalten oven på det skrånende terræn i stedet for at bortskære store lunser af terrænet først.
Særligt Østre Ringvej fra syd ville være meget sammenlignelig med Christian Winthersvej (den del med trapperne), der er Danmarks stejleste gade. Stejlheden kan man forvisse sig om, hvis man går op ad nogle af de stier, som findes parallelt med Østre Ringvej. Der er garanti for forhøjet puls! (Se mere i dette blogindlæg.)
For cyklister med hang til asfalt er der – trods graverierne – et par muligheder for en smagsprøve på ultrastejl ås. Det er f.eks. på den lille blinde vej Frejasvej, som ligger på Vandtårnsbakkens nordlige side. Her når stigningsprocenten i et højresving op på svimlende 22% – for straks derefter at svinde kraftigt ind, når vejen slutter på en parkeringsplads.
På Munkebakken er der en kort flisebelagt strækning med en maksimal stigningsgrad på 23,5%.
I Fruens Plantage, der rummer en stor åsbakke lige øst for Næstveds bygrænse, er der flere gode stigninger på grus.
