Visualisering af, hvordan Storstrømsbroens færdige pylon vil se ud. Under pylonen befinder kørebanens højeste punkt sig. (Kilde: Vejdirektoratet)

I 2026 vil åbningen af den nye Storstrømsbro blive markeret med bl.a. et motionsløb hen over broen. Og så kan man godt regne med, at folk vil interessere sig for broens hældning. Broer har nemlig en nærmest mytisk status i motionsløb, fordi de er åh så hårde at bestige.

Det kendes fra Storebæltsbroen. Den har rigtigt nok en del højdemeter. Men højdemeterne er fordelt på en strækning på over 4 kilometer. Den gennemsnitlige stigningsprocent ligger derfor på 1,7 procent. Beskedent.

Blæst? Ja, sandsynligvis. Men det ændrer ikke ved, at det halvmaratonløb, som med nogle års mellemrum afvikles på Storebæltsbroen, er mindre kuperet end et gennemsnitligt dansk halvmaratonløb.

Ved næste års Storstrømsbroløb vil der med garanti være deltagere, som bekymrer sig om strækningen fra land og op til midten af broen. Men hvor meget er der om snakken? Det kommer lidt an på, fra hvilken side man kommer, og hvor startpunktet placeres.

Kortudsnit, der viser begge Storstrømsbroer: Den kommende til venstre (stiplet linje) og den gamle til højre.

Fra syd ligger det laveste punkt i ca. 2 meters højde over havet nogle hundrede meter øst for den lille by Orehoved. Herfra er der ca. 2,5 km ud til midten af Storstrømsbroen. Det er ikke så nemt at finde opdaterede højdedata om broen, men når nu gennemsejlingshøjden angives til 26 meter, må man kunne anslå vejoverfladens højde på midten til at være 28 meter. Det vil sige: En højdeforskel på 28-2 meter (altså 26) og så divideret med 2500. Det giver en gennemsnitlig stigningsprocent på 1,04.

Imidlertid stiger vejen kun meget, meget svagt på det første stykke. Så man kan godt argumentere for, at stigningen er flere hundrede meter kortere og dermed også stejlere. Men selv hvis vi skærer en halv kilometer fra og lægger et par meter til vejens højde over havet, vil den gennemsnitlige stigningsprocent stadig ikke komme over 2.

Hvad med fra nord? På den lille ø Masnedø, som den nordlige del af Storstrømsbroen er hæftet på, ligger vejen i en højde af ca. 11 meter over havet, inden den begynder at stige op mod brodæmningen. Beregnet fra det dette punkt er stigningen ca. 2,1 km lang og med en højdeforskel på 28-11 meter (dvs. 17). Det giver en gennemsnitlig stigning på 0,8%. Den er altså lidt fladere fra nord, men hældningen er under alle omstændigheder så beskeden, at det nok vil være vinden, der er den største modstander, snarere end den skrånende asfalt.

Visualisering af Storstrømmen (set fra øst) med den nye Storstrømsbro bag den gamle Storstrømsbro. (Kilde: Vejdirektoratet)

Jamen, er den nye Storstrømsbro da en flad bro? Nej, det er den ikke. I hvert fald ikke fladere end de øvrige broer, der forbinder Sjælland med Lolland-Falster og Møn. Både den gamle Storstrømsbro, Farøbroen og Mønbroen har en gennemsejlingshøjde på 26 meter.

Forskellen er længden: Jo kortere broen er, desto stejlere er vejen til toppen. Her vinder Mønbroen (officielt navn: Dronning Alexandrines Bro). Den starter i 5 meters højde, stiger over 725 meter og får dermed en hældning på 3,2% i snit (omtrent samme egenskaber fra begge sider af broen).

Dermed opfylder Mønbroen faktisk Danskebjerge.dk’s kriterier for en reel bakke, som er: Mindst 20 meters højdeforskel og mindst 3 i gennemsnitlig stigningsprocent.

Mønbroen (Dronning Alexandrines Bro) set fra nordsiden af Ulvsund. Hældningen kan ses med det blotte øje.