Hvis man var en tung supersprinter, ville man kigge på ruten i årets PostNord Danmark Rundt med dybe panderynker. Der er nemlig kun én etape, der ligger lige til en sprinters højreben. De tre andre linjeløbsetaper er så kuperede, at man skal være en kapabel klassikerrytter for at vinde med. Det er lige før, at en sprinter bør have enkeltstarten i Kerteminde som sin andenprioritet, da denne er både flad og kort.
Lad os tage etaperne fra en ende af og så samle op til sidst.
Første etape foregår på Bornholm tirsdag den 12. august (Nexø-Rønne). Det er helt vildt, at PostNord Danmark Rundt kommer til solskinsøen, og det kan man skrive meget om. Så det har jeg da gjort for længe siden! Læs om mit syn på ruten her, og læs om rutens hårdeste og vigtigste stigning her.
Jeg kan komme med en lille tilføjelse, nu hvor startlisten er kommet. Mads Pedersen må være favorit til at vinde bornholmeretapen. For det første fordi han er feltets stærkeste rytter, for det andet fordi han kan vinde via angreb på bakkerne, og for det tredje fordi han kan vinde i en spurt. Belgiske Jesper Philipsen er også et godt vinderbud. Usikkerheden går på, hvorvidt Pedersen og Philipsen møder op i topform. De har ikke kørt mange løb i de sidste par måneder. Bornholmeren Magnus Cort har derimod været ganske aktiv, men han har ikke været godt kørende siden midt på foråret, så en hjemmebanetriumf vil være en overraskelse.
Dagen efter er vi hoppet til Sjælland, hvor anden etape (Rødovre-Gladsaxe) afvikles. Her er bakkerne både mindre talrige og mindre krævende. Til gengæld er det nogle bakker, der er kendt af mange. Jeg tror nemlig, at området vest og nord for København er det område i Danmark, hvor der er flest cykelmotionister på vejene.
På Danskebjerge.dk kan du finde en spritny guide til københavnernes bedste bakker. Heri indgår Spydbakken, som også er en del af anden etape i PostNord Danmark Rundt. Der skal slås om bakkepoint på Spydbakken.
Der har været kørt mange elitecykelløb i periferien af København. Fælles for dem er, at de oftest ender i en samlet spurt. Det skete f.eks. ved de to seneste verdensmesterskaber, som Danmark har været vært for – i 1956 og i 2011. Og det skete også sidste år, hvor der som i 2025 var målstreg i Gladsaxe. Favoritter til spurtsejren denne gang må være Pedersen, Philipsen og Wærenskjold.
Tredje etape er enkeltstarten i Kerteminde. Der er en enkelt knold på den, men ellers er det fuld fart frem. Mads Pedersen har for nylig opgraderet sine ambitioner indenfor disciplinen enkeltstart, men hans holdkammerat Skjelmose kan være en hård nød at knække. Det er også muligt, at Søren Kragh Andersen har bygget oven på sin form fra DM og kan kæmpe med om etapesejren.
PostNord Danmark Rundts fjerde etape (Svendborg-Vejle) strækker sig over hele to landsdele, Fyn og Jylland. Det er etapeløbets kongeetape, og meget vil blive afgjort denne dag. Længden i sig selv er udmarvende: 227 kilometer. Og læg så dertil, at der er modbydelige 2100 højdemeter at kravle hen over (arrangørens tal). Det er uhyre sjældent, at der er danske cykelløb med flere end 2000 højdemeter.
Imidlertid bliver den hårde start på Sydfyn nok udlignet af det lange flade stykke op til Middelfart, så vi vil efter alt at dømme først se afgørende offensiver ved ankomsten til Vejle Fjord. Her er der så til gengæld også masser af angrebsterræn, og vi kan meget vel få en gentagelse af 2023-udgaven af Vejleetapen, hvor Mads Pedersen og Mattias Skjelmose splittede feltet til atomer og tog en dobbeltsejr. Jeg må erkende, at de år, hvor Vejles nordlige del er med, er en anelse mere fascinerende for mig, for der får vi rytterne at se på bl.a. Chr. Winthersvej, men 2025 glæder jeg mig bestemt også til.
På etapeløbets femte og sidste etape (Hobro-Silkeborg) fortsætter strabadserne. Etapen er 70 kilometer kortere end den foregående, men koncentrationen af højdemeter er faktisk lidt højere. Det hænger sammen med, at en række kendte hårde bakker er med på ruten. Eksempelvis Havndalvej (af arrangørerne kaldet Sødisbakke), Pøt Møllevej (Danmarks mest berømte stigning, før Kiddesvej overtog den titel) samt stigningen op mod Sorring Låddenhøj (det fremgår ikke direkte, ad hvilken vej de skal køre mod toppen, men jeg gætter på Terpvej).
Man kan vel ikke udelukke, at disse udfordringer kombineret med den skrappe kongeetape dagen før kan skabe interessante splittelser i feltet allerede inden ankomsten til målbyen. Men historien taler for, at det bliver et mere eller mindre samlet felt, der når frem til foden af Hvinningdalvej i Silkeborg – stigningen, der er det afgørende moment på femte etapes afsluttende rundstrækning. Som noget nyt er målstregen placeret oppe på toppen af Hvinningdalvej.
Dette kan gøre etapeafslutningen mere spændende – men det kan også gå den anden vej, for det var faktisk yderst dramatisk i 2019, da Tiesj Benoot snød sprinterne og holdt hjem efter et angreb på Hvinningdalvej. Lignende manøvrer får man næppe at se med målet liggende på en bakketop.
Men opløb i stigende terræn er jo altid seværdige. Storfavorit til etapesejren i Silkeborg må være Mads Pedersen.
Samlet set kan man sige, at årets PostNord Danmark Rundt kommer virkelig godt rundt til landets mest markante bakkelandskaber. Hele fem er repræsenteret: Nordbornholm, Sydfynske Alper, Vejle Fjord, Mariager Fjord og Søhøjlandet. De fordeler sig på tre linjeløbsetaper, der alle har et efter dansk målestok imponerende antal højdemeter. Dividerer man højdemeterantallet med længden i kilometer, får man i alle tre tilfælde et resultat på omkring 10, hvilket er noget nær det højest mulige på disse breddegrader (1. etape: 10,1, 4. etape: 9,3, 5. etape: 10,2). Det er nærmest sammenligneligt med tre gange Amstel Gold Race. Lad os se, om underholdningsværdien følger med højdemeterne. Det afhænger jo i høj grad af, hvordan rytterne udnytter terrænet.
Arrangørerne har udtrykt stolthed over rytterkvaliteten i årets PostNord Danmark Rundt. Og det er berettiget – i nogen grad.
Ifølge ProCyclingStats har startlisten en værdi på 243, hvilket er i den absolut høje ende i forhold til andre udgaver af etapeløbet. I nyere tid har kun den stjernespækkede 2022-udgave været stærkere.
Selve fordelingen af rytterkvaliteten er dog ikke så imponerende i år. Der er kun seks ryttere med fra verdens top 100. Tre af de fire allerstærkeste er danskere: Mads Pedersen, Magnus Cort og Mattias Skjelmose. Ser man bort fra Jasper Philipsen, er styrken hos de udenlandske ryttere beskeden. I det lys er det ærgerligt, at den forsvarende vinder Arnaud de Lie meldte fra.
Konsekvensen er, at favoritværdigheden i feltet er snævert placeret, og ud fra en spændingsmæssig betragtning kan man frygte, at tingene bliver mere eller mindre afgjort, allerede inden vi når til Kiddesvej. Dette vil selvfølgelig ikke genere de rød-hvide cykelfans synderligt, når bare det er danske ryttere, der vinder etaperne og trøjerne.
Se flere detaljer om etaperne her:
1. etape | 2. etape | 3. etape | 4. etape | 5. etape
/Jacob
