Hvis du vil opleve stilheden i Østdanmark, så er Næsbyholm Storskov et godt sted at tage hen. På trods af beliggenheden nær hjertet af Sjælland, hvor der er en del motor- og hovedveje, hører man ikke den fjerneste lyd af biltrafik i denne store skov, der knytter an til skovområder længere mod nord og på den måde er hele 12 kilometer lang.

Når man går rundt i Næsbyholm Storskov, føler man sig meget tit mutters alene. Da jeg var der forleden, kom der dog en enkelt mountainbiker forbi. Det eneste menneske, jeg så i løbet af halvanden times vandring. Der er fine skovveje at cykle og gå på. Vejene er ikke voldsomt kuperede, men det skyldes mere måden, de er anlagt på, end selve terrænet, for der er godt med bakker her (se kortudsnit med skyggeeffekt nedenfor).

Næsbyholm Storskov er et typisk eksempel på, at bakket terræn er mere egnet til skovdrift end til landbrugsdrift. At skoven så i oldtiden lå i åbent terræn, det afslører de utallige gravhøje. Jeg har ved hjælp af kort talt mig frem til, at de knap seks kvadratkilometer, som Næsbyholm Storskov udgør, rummer 364 fortidsminder eller fund. Deraf er de fleste gravhøje. Ingen tvivl om, at området var en del mere befolket for et par årtusinder siden, end det er i dag.

På dette kortudsnit med tilført skyggeeffekt kan man se, hvordan Næsbyholm Storskov (det grønne område) er mere kuperet end det omkringliggende landskab.

Skoven ligger ud til Tystrup-Bavelse-Søerne. Vandet er dog omtrent umuligt at se, når man bevæger sig rundt i skoven, især her om sommeren, hvor træerne har blade. Man skal helt ned til vandkanten for at se søerne. Til gengæld finder man cirka midt i skoven et meget fint sted med en lille lavvandet sø, hvor frøerne kvækkede lystigt (jf. videoen ovenfor). Jeg synes faktisk, at Næsbyholm Storskov er relativt varieret, når man tager i betragtning, at det er en privat skov med vægten lagt på skovdrift.

Historisk set har ejerne af Næsbyholm Storskov været storleverandører af tømmer til andre dele af riget. Man brugte Susåen til at transportere tømmeret ud til havet, hvorfra man så eksempelvis kunne sejle det til København. En meget bøvlet vej, når man ser på det med nutidens øjne – i fugleflugt er der kun ca. 65 kilometer fra Næsbyholm Storskov til hovedstaden, mens der er i omegnen af 160 kilometer ad vandvejen! Men vand var samfundets motorveje frem til 1800-tallet, og derfor kunne det svare sig. Dog måtte man udgrave dele af Susåen for effektivt at kunne få de store, delvist hestetrukne pramme helt ned til åens udløb ved Næstved.

Naturlig skråning mod nord nær “Montblanc”. Desværre er det småt med stier udenfor skovvejene.