Søborg Slot i Nordsjælland er topografisk en af de mest interessante borgruiner i Danmark.

Borgens omgivelser har nemlig gennemgået store forandringer siden istiden, og det er spændende at forestille sig, hvordan der her har set ud her engang.

Søborg Slot ligger på en banke ved byen Søborg, ca. 3 km syd for Sjællands nordligste by Gilleleje. Til alle sider – undtagen på et smalt stykke ind mod Søborg – er terrænet pandekagefladt, og dele af det befinder sig en halv meter under havets overflade. Fladt terræn under havets overflade er praktisk talt altid en indikation på, at mennesket har haft en finger med i spillet, og det er også tilfældet her.

I slutningen af 1700-tallet gik man nemlig i gang med af afvande Søborg Sø. Det skete for at skabe enge til græsning. Kanaler blev gravet for at føre vandet nordpå, og lige efter Anden Verdenskrig opførtes en pumpestation for at effektivisere afvandingen yderligere.

I dag er der kun nogle få våde områder tilbage til at vidne om, at Søborg Slot tidligere var omgivet af vand. Så man skal bruge sin fantasi, når man vil forestille sig stedet i middelalderen. Ingen tvivl om, at det har set imponerende ud med borgbanken og fæstningen ude i søen. (Se forskellen på før og nu her.)

Kun en smule vand ude på engen vidner om, at Søborg Slot engang havde en stor sø omkring sig mod både vest, nord og øst.

Adgang til borgen foregik dengang enten med båd eller – hvis man var ridende eller gående – fra sydøst. Her skulle man først passere et dobbelt voldanlæg. Dette anlæg, der ligger på Mellemholmen ca. 400 meter fra Søborg Slot, er egentlig et selvstændigt voldsted, men skal altså ses som et ydre forsvar af slottet.

Søborg Slots historie går ca. 870 år tilbage, men hvis man skal forstå landskabets udseende, skal man endnu længere bagud i tid. For hvorfor er søen omgivet af så store bakker? Det kan ikke forklares med, at der har ligget en lavvandet sø her.

Forklaringen er, at Søborg Sø oprindeligt er en del af en fjord, der har strakt sig herind helt oppe fra Kattegat. Pga. tilsanding og landhævning blev fjorden imidlertid lukket til, og søen opstod. Men bakkerne rundt om den nu afvandede sø skal altså tolkes som tidligere kystskrænter, og man har gjort mange fund fra stenalderen her.

Måske skal der snart skrives et helt nyt kapitel i Søborg Søs udviklingsproces. Politisk er det nemlig besluttet, at vandstanden skal hæves, så søen kan blive genoprettet. Projektet vil gavne naturen, men det vil jo også bringe den gamle borg tilbage i sit rette element.

/Jacob