Årets Post
Danmark Rundt er blevet kaldt det måske hårdeste nogensinde. Dette
“måske” synes berettiget, for alene vurderet på højdeprofilen er Post
Danmark Rundt 2010 næppe mere krævende end f.eks. sidste års udgave af løbet. Sådan
lyder vurderingen på hjemmesiden Danskebjerge.dk.

Alligevel gemmer de
fleste af etaperne på stigninger, der nok kan få en enkelt svedperle eller to
frem på proffernes pande.

SE BILLEDER HER!

Holdene skydes af sted onsdag i Holstebro, men først efter godt 80 km går det reelt opad for
første gang. Det er i Lemvig, hvor der på Vesterbjerg venter rytterne et
vaskeægte hårnålesving. Stigningen er på 25 ganske stejle højdemeter. Blot to
km senere når feltet til Vesterbjergs modstykke i den østlige ende af Lemvig,
nemlig Østerbjerg. Der er hele 45 højdemeter at slås med på denne vej, der
slanger sig elegant igennem Limfjordsbyen. Østerbjerg er klart den hårdeste
stigning på 1. etape og lægger da også asfalt til årets første bakkespurt. Til
gengæld befinder bakkerne i Lemvig sig formentlig for langt fra målstregen til
at kunne få afgørende betydning for slutresultatet af denne i øvrigt ret så
flade etape.

2. etape fra
Vildbjerg til Randers byder på lidt flere bakker, uden at de dog for alvor
trækker tænder ud. Bakkespurten på Ravnsbjergvej syd for Viborg indeholder 45
højdemeter og er med sin fine placering i Dollerup Bakker blandt de kønneste
stigninger i årets Post Danmark Rundt. En anden flot stigning møder feltet på
Nørreåvej syd for Ålum, hvor der igen står hårnålesving på menuen. Også denne
stigning måler ca. 45 meter i højden.

Løbets 3. etape,
Kongeetapen, har mange af de velkendte danske bakker med. Her når stigningernes
størrelse flere gange over 50 højdemeter. Størst højdeforskel har Skovhøjvej ved
Yding, hvor der fra bund til top er over 100 meters difference. Vejen er
stejlest på den sidste kilometer op mod toppen, som vil danne rammen om en
spændende bakkespurt. Etapens – og muligvis hele løbets – afgørende momenter
får man dog traditionelt først at se ved ankomsten til Vejle. Igen i år er der lagt op til drama
på den efterhånden berømte Kiddesvej, der med rette er blevet betegnet som en
“mur”: kort, men stejl. Arrangørerne hævder sågar, at Kiddesvejs
maksimale stigningsprocent er oppe på 21, men den påstand er så vidt vides aldrig
blevet dokumenteret. Under alle omstændigheder er denne 3. etape en solid
prøvelse, som helt sikkert vil give splittelse i feltet.

Dagen efter er vi
helt nede på jorden igen. 4. etape finder sted i den fladeste del af Fyn, og
antallet af højdemeter er i bund. Bakkespurten i Stubberup finder eksempelvis
sted på en strækning, hvor højdeforskellen kun lige akkurat overstiger 10
meter.

Så er der lidt
mere bid i 5. etape, der køres senere samme dag. Det er en 19,4 km lang
enkeltstart, hvis klart største udfordring ligger 2 km før målstregen. Bakken
begynder på det sted, hvor Indevejen runder Lillebæltskysten. Her følger 500
meter, hvor terrænet stiger med lidt over 30 højdemeter. En hård nød at knække,
hvis man har givet den fuld skrue indtil da.

Den afsluttende
6. etape er speciel i år, fordi den mod slutfasen giver en forsmag på næste års
VM-rute. Den første del af etapen ind mod København er til gengæld ret ordinær.
En enkelt bakkespurt øst for Tølløse er der blevet plads til, selvom den langt fra ligger
på egnens mest udfordrende bakke. I Rudersdal går det så endelig løs med op
til flere bakkespurter på Søllerød Slotsbakke. Søllerød Slotsbakke er faktisk
en smule mere krævende end den mere kendte Geels Bakke: Der er 4 højdemeter
færre på sidstnævnte, og stigningsprocenten er også lavere. Til gengæld har
Geels Bakke den ære at byde velkommen til rytterne, når de ruller i mål søndag
ved 16-tiden.

SE
BILLEDER HER!